Hvis der er noget jeg ofte smider på bordet som tilbehør om sommeren, så er det en klassisk vandmelonsalat. Jeg elsker kombinationen af de friske søde vandmelontern, den cremede salte feta, lidt salt og ristede pinjekerner. Super simpelt, men virkelig lækkert og et hit for både børn og voksne. Det er også en oplagt salat at lave til grillmad. Du kan nemt bruge eks spinat som grønt i bunden eller helt undlade det. Det er en skøn sommersalat som kræver få ingredienser og kort tid i køkkenet.
Jeg har også andre vandmelonsalater se eks vandmelon salat med cherrytomater eller melonsalat med serranoskinke og mozzarella
Ingredienser
- 1/2 stk vandmelon
- 200 g feta jeg bruger puck, som er meget cremet
- 30 g pinjekerner ristede på en tør pande
- 75 g feldsalat skyllet
- evt. balsamico glace
Sådan gør du
- Fordel feldsalaten nederst på et fad
- Skær vandmelonen ud i store tern og fordel på salaten
- Skær fetaen i mindre tern og fordel på vandmelonen
- Kom evt. lidt balsamico glace på og drys med pinjekerner