Citronpandekager med birkes – syrlige og lækre pandekager
Citronpandekager med birkes er en frisk og lækker variation af de klassiske pandekager. Den syrlige smag fra citron giver pandekagerne et let og friskt udtryk, mens birkes tilfører både bid og en let nøddeagtig smag. Resultatet er pandekager, der er luftige, aromatiske og perfekte til både brunch, dessert eller en hyggelig weekendforkælelse.
Denne opskrift på citronpandekager er nem at lave og kræver få ingredienser, hvilket gør den oplagt til både hverdag og gæster. Citronen gør pandekagerne mindre søde og mere balancerede, og derfor kan de kombineres med både søde og friske toppings alt efter smag (læs mere inspiration under opskriften).
Kan du ikke få nok at pandekager, så prøv også klassiske pandekager, hytteostpandekager eller grøntsagspandekager

Ingredienser
- 3,25 dl hvedemel
- 1/3 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 1 spsk birkes
- 4 dl mælk
- 2 stk æg
- 2 stk øko citron
- 30 g smør smeltet
- smør til stegning
Sådan gør du
- I en skål røres mel, salt, sukker og birkes sammen
- I en anden skål piskes mælk, æg og skallen af 2 citroner deri
- Hæld 1/2 af æggemassen op i skålen med de tørrre ingredienser og pisk godt (i hånden eller med elpisker) så der ingen klumper er
- Tilsæt det sidste af æggemassen og pisk godt sammen til en ensartet dej
- Tilsæt 3 spsk citronsaft og det smeltede smør. Pisk sammen
- Kom smør på en middelvarm pande og steg pandekagerne gyldne
Derfor skal du prøve citronpandekager med birkes
Citronpandekager med birkes skiller sig ud fra almindelige pandekager ved deres friske smag og spændende tekstur. Birkes giver pandekagerne et flot udseende og en let knasende fornemmelse, som passer perfekt sammen med den bløde pandekagedej (men kan selvfølgelig undlades, hvis du ikke kan lide det). Samtidig er citron kendt for at give en friskhed, der gør retten lettere og mere elegant.
Opskriften er ideel, hvis du leder efter pandekager med citron, der både er nemme at lave og imponerende at servere.
Serveringsforslag og variationer
Citronpandekager med birkes kan serveres på mange måder. Prøv dem blot med sukker eller en kombination af gylden sirup og friskpisket flødeskum. Du kan også vælge græsk yoghurt, friske bær eller lemon curd for et mere friskt og let udtryk. Til dessert smager de fantastisk med vaniljeis eller et drys flormelis. Du kan også vælge at lave en pandekagelagkage med eks. lemon curd og flødeskum imellem pandekagelagene. Se evt. opskriften pandekage lagkage med hindbær
Uanset hvordan du serverer dem, er disse citronpandekager med birkes både syrlige, lækre og svære at modstå 🍋🥞







Henriette Maja Duelund
Meget nemme at lave og god smag. Anderledes form for pandekager.