Det her er en kanon hverdagsret. Det meste passer sig selv i ovn og på komfuret, så du har tid til at smøre madpakker eller nyde et koldt glas hvidvin (en kombi kunne også være en idé).

Ingredienser
- 10 æg
- 1 dl mælk
- 2 tsk peber
- 3 tsk salt
- 60 g revet cheddar
- evt. 1 tsk bagepulver kan undlades, men gør den meget luftig
- 2-3 spsk smør til stegning
- Ca. 500 g stegeflæsk i skiver
- 250 g cherrytomater
- Frisk basilikum
- 1 tsk olie
- 1 tsk balsamico
- Rugbrød eller flute
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Placer stegeflæsken på en bagerist eller en bageplade med bagepapir
- Stil midterst i den opvarmede ovn (hvis rist, så stil dryp”bakke” nedenunder)
- Steg flæsken i ovnen i ca 35 min
- I en skål piskes æg, mælk, salt og peber
- Smelt smørret i en pande ved middelvarme (gerne en pande der kan komme i ovnen, hvis du har sådan en)
- Hæld æggemassen på, drys med revet ost og lad simre ved lav/middelvarme til ægget er blevet fast (ca.15 min) – hvis panden kan komme i ovnen, så lad den stege færdigt derinde
- Halver tomaterne. Kom i en skål og bland med olie, balsamico, salt, peber og frisk basilkum
- Lun brødet og server





