Jeg havde lyst til at lave en mere ‘fint’ og festlig udgave af den super populære kæmpe citronkage i bradepande https://madmusen.dk/2024/05/15/kaempe-citronkage-med-birkes-i-bradepande/
Det blev til de lækreste snitter, som stadig er nemme at lave. For det pæneste look vil jeg anbefale at du bruger en sprøjtepose med en tyl i (jeg brugte en stjernetyl).
Kagerne kan godt lave dagen i forvejen.

Ingredienser
Kage
- 330 g sukker
- 175 g smør blødt
- 1 stk økologisk citron både skål og saften derfra
- 4 stk æg
- 1 dl yoghurt naturel 1,5%
- 0,75 dl sødsmælk
- 300 g hvedemel
- 2 spsk birkes
- 1 knivspids salt
- 1,5 tsk bagepulver
- 0,5 tsk vanillesukker
Hvid chokolade creme
- 150 g hvid chokolade hakket groft
- 325 g flødeost
- 100 g smør
- 75 g flormelis
- 1 stk vanillestang
- evt. små spiselige sølvkugler til pynt
Sådan gør du
Kage
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Pisk sukker, smør og revet citronskal med elpisker i en skål i et par minutter
- Kom æggene i ét ad gangen, pisk kortvarigt og fortsæt sådan med alle æggene
- Hæld mælk og yoghurt naturel i dejen
- Kom mel, birkes, salt, vaniljesukker og bagepulver i en ny skål og bland sammen
- Vend melblandingen sammen med den øvrige dejblanding
- Til slut kommes citronsaft i dejen
- Beklæd en form på 18×18 cm med bagepapir (jeg bagte af to omgange – men ellers brug en større form) og fordel dejen derpå
- Bag kagen i 20 minutter
- Lad den afkøle på en bagerist
Hvid chokolade creme
- Kom chokoladen i en glasskål og smelt over vandbad. Tag af varmen
- Imens kommes flødeost, smør, flormelis og vanille i en skål og piskes sammen
- Under piskning hældes den afkølede hvide chokolade i
- Kom frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl
- Skær kagen ud i aflange snitter og pynt med frosting
Kan den laves uden birkes?
Birkes bidrager mest lidt bid og flot udseende – men kan sagtens undlades, hvis du ikke kan lide det.
Kan den laves dagen før?
Du kan sagtens lave den dagen før også med frostingen på. Alternativt kan du vente med at skære kagen ud og have frostingen ved siden af og pynte på dagen.
Dorthe
En dejlig kage der smager af noget. Nem og lave.
Kan den fryses ?
madmusen
Selv kage kan, men ville ikke fryse med cremen på. hilsen Josephine
Lotte Wegger
Hejsa.
Jeg vil lave den til påske 🐣 og skære ud i firkanter og pynte med et marcipan påskeæg. Magen til den måde den store hindbærkage er pyntet.
Tak for stor inspiration 😊👍🏻
madmusen
Wow. det er en mega god ide, kan være jeg skulle gøre noget af det samme 😀 Dejligt det kan bruges Lotte.
Eva
Hej, hvorfor er der så stor forskel på mængderne i denne opskrift og i den oprindelige kæmpe-citronkage med birkes? Jeg har prøvet at sætte begge opskrifter til samme antal personer, men mængderne er ikke det samme. Jeg vil gerne lave kæmpe-citronkagen, og jeg er konkret i tvivl om antallet af æg, da jeg synes, at 9 æg er virkelig mange i en bradepandekage, og jeg er bekymret for, om den kommer til at smage meget af æg, som jeg har prøvet med andre kager.
Madmusen
Hej Eva. Det er fordi det er to forskellige kager omend de er inspireret af hinanden. Jeg synes bestemte ikke den smager af æg. Det er nu engang den mængde æg jeg synes fungere i min opskrift. Elsker skal du ud i en anden kage eks. kanelkage, der er ingen æg i. vh JOsephine
Dorte
Hej Madmusen, er det nødvendigt med så meget sukker i opskriften? Kan mængden reduceres
Madmusen
Jeg har kun lavet det på denne måde, hvorvidt du kan reducerer sukker mængde tør jeg ikke udtale mig om. desværre.
Tania Ammitzbøll
Ville man kunne tilsætte citronsaft og lidt skal i frostingen for at få mere citronsmag?
Madmusen
Ja du kan sagtens tilføje citronskal for mere smag. Jeg ville være forsigtig med citronsaften ift om frostingen vil skille.
Majken
Hej tak for opskrift
18*18 form er det 2 forme af den størrelse for hele portion ?
Har skrevet en gang før men ser ud til min besked er væk nu
Majken
Hejsa
Er det 2 gange 18*18
Og skal de bages sammen i ovnen ?
Kan man så bruge en 18* 18 form og lave en halv portion ?
Den ser vildt god ud
Mvh Majken Bohn
Madmusen
Lige præcis Majken 2 x 18×18 cm form. Så du kan også lave halv portion en enkelt gang.
vh Josephine
Gudrun
Hej – lækker opskrift her
Kan man bruge mascarpone til frosting?
Madmusen
Hej Gudrun, det tænker jeg godt at du kan.
Kæmpe citronkage med birkes (i bradepande) - nem kage til mange
[…] Den kan sagtens bages dagen før servering uden at blive tør og kedelig. Du kan faktisk også bage den i rigtig god tid og fryse ned, men husk først at komme glasur på efter optøning. Du kan også vælge at skåret ud i små rektangler og pyntes med marengs (der evt brændes på toppen) eller lav Citronsnitter med hvid chokolade creme […]
Madmusen
Der er svaret nu☺️