Kold tomatsuppe med rejer

En lækker kold spansk tomatsuppe også kaldet gazpacho

Kold tomatsuppe, også kaldet gazpacho, er en dejlig forfriskende suppe. Den er ideel til sommerfesten eller en omgang tapas. Den kan tilberedes i god tid og er simpel.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
20 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 5 stk tomater
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 2/3 stk agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk bolle uden kerner gammelt brød, du skal kun bruge ‘indmaden’ ikke skorpen
  • 3 dl grøntsags bouillon
  • 1 spsk. olie
  • 1/2 spsk. æbleeddike
  • 12 stk store rejer enten stegte tigerrejer, eller rejer i lage
  • Frisk persille
  • Salt og Peber
  • evt. lime både

Sådan gør du

  • Fyld en lille gryde med vand og sæt til at koge
  • Når vandet koger, koges de hele tomater i ca. 40 sekunder (så skindet løsner sig)
  • Tag dem og pil skrællen af (den skal falde nemt af, ellers kog i lidt længere tid)
  • Skær peberfrugten i mindre stykker og fjern kernerne.
  • Skræl skrællen af agurken og del den i 5-6 mindre stykker.
  • Pil hvidløget.
  • Blend bouillon, agurk, tomat, peberfrugt, olie, hvidløg, bolle, eddike sammen med en stavblender/blender.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom rejerne på et spyd og server med suppen og evt. limebåde.

Relaterede opskrifter

Fiskefad med kold lakseside, rejer og skaldyrsdressing

One pot tomatsuppe med tigerrejer

bagte tomater suppe

Bagt Tomatsuppe

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift