spaghetti med karamelliserede løg

Spaghetti med karamelliserede løg

Smagfuld, kødfri og lækker pastaret

Spaghetti med karamelliserede løg og chiliolie er en nem pastaret fyldt med smag. Det er en vegetarisk pastaret(kødfri) og det glemmer man helt, fordi den er så fyldt med smag. De søde gyldne løg bliver langsomt karamelliseret på panden og giver en god dybde og smag til retten. Kombineret med aldente spaghetti og et strejf af parmesan, bliver det en simpel men meget lækker ret.

Spaghetti med karamelliserede løg er skøn som weekend- eller gæstemad

De fleste elsker en god pastaret og det er ofte de simple, som er de allerbedste. Denne spaghetti med karamelliserede løg er ingen undtagelse. Den fungerer godt som en lækker ret til weekenden eller hvis du vil forkæle dine gæster. Da den er uden kød, er det desuden en forholdvis budgevenlig pastaret.

Der er spice fra chiliolien, men er du ikke til stærk mad, så kan du sagtens undlade det og evt. serverer som valgfri mulighed ved bordet.

Server gerne retten med en frisk salat. Det kunne eks. være Citrussalat med rucola, nødder og feta eller Vandmelon salat.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
30 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 400 g spaghetti
  • 5 stk løg
  • 4 fed hvidløg
  • 50 g smør
  • Olivenolie
  • 4 dl piskefløde
  • 50 g friskrevet parmesan
  • Salt og peber
  • 2 spsk chiliolie evt. mere til servering
  • Frisk persille hk fint

Sådan gør du

  • Kog pastaen al dente efter anvisningen på pakken og dræn for vand 
  • Kom smør og lidt olie på en pande. Steg løgene ved middelvarme i ca. 5-7 min til de er gyldne og karamelliserede. Tag løgene af panden.
  • Kom lidt olie på panden du steget løg på. Steg hvidløg og chiliolie i ca 30 sekunder på panden 
  •  Tilsæt nu fløde, salt, parmesan og løg i panden og rør godt sammen
  • Vend tilslut pastaen deri
  • Server med mere chiliolie og frisk persille 
spaghetti med karamelliserede løg 2

Relaterede opskrifter

Salat med karamelliserede nødder og sprøde æbler

flødeost med bacon og karamelliseret løg 5

Flødeost med bacon og karamelliseret løg

Spaghetti carbonara

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift