Madmusen
madplan uge 41

Madplan til uge 41 – 7 nemme hverdagsretter

Det kan være svært at skulle finde på ny aftensmad. Personligt kan jeg godt lide at lave en madplan og handle stort ind, det sparer både tid og penge. Jeg har derfor valgt at gøre noget nyt, nemlig at oprette nogle madplaner til dig, som er lige til at gå til.

Det er 7 nemme opskrifter på aftensmad, som du kan vælge at lave allesammen eller du kan vælge nogle ud. Klik blot på billedet, så kommer du direkte hen til opskriften.

sprød tortillaskål med sprød kyling og bang bang mayo 2

MANDAG

Sprød tortilla skål med kylling og bang bang mayo

Tilberedningstid: 30 min.

Det her er min nye yndlings aftensmad. Det er nemt at lave og server gerne hver for sig, så hvert familiemedlem kan samle sin egen sprøde bowl.

Det sprøde passer virkelig godt sammen med mixed salat, ris, sprød kylling og så min yndlings ‘bang bang mayo’. En dejlig frisk og let spicy mayo, som du må love at prøve.

teriyaki kødboller

TIRSDAG

Teriyaki kødboller

Tilberedningstid: 30 min.

Den hjemmelavede marinade er fyldt med smag og karamelliserer smukt omkring kødbollerne, når de varmes op. Det giver både en skinnende glasur og en dyb, kompleks smag, der løfter retten langt over det almindelige.

En af de bedste ting ved denne opskrift er, hvor alsidig den er. Du kan servere teriyaki kødbollerne på mange forskellige måder eks. i pitabrød eller lynstegt med nudler og grønt.

spaghetti med karamelliseret løg

ONSDAG

Spaghetti med karamelliseret løg

Tilberedningstid: 30 min.

Spaghetti med karamelliserede løg og chiliolie er en nem pastaret fyldt med smag. Det er en vegetarisk pastaret(kødfri) og det glemmer man helt, fordi den er så fyldt med smag.

De søde gyldne løg bliver langsomt karamelliseret på panden og giver en god dybde og smag til retten. Kombineret med aldente spaghetti og et strejf af parmesan, bliver det en simpel men meget lækker ret.

kartoffel porre suppe 2

TORSDAG

Kartoffel porre suppe

Tilberedningstid: 30 min

Når efteråret melder sin ankomst, og temperaturerne begynder at falde, er der ikke meget, der slår en varm og cremet kartoffel porre suppe.

Det er den perfekte hverdagsret, når man har brug for noget, der både varmer, mætter og passer godt på madbudgettet. Med få og enkle ingredienser kan du trylle en lækker suppe frem, som hele familien kan nyde.

Det er her, den her virale gyozaret i fad kommer ind i billedet. Jeg blev faktisk forbløffet over HVOR lækkert det blev.

hjemmelavet sushi

FREDAG

Hjemmelavet sushi

Tilberedningstid: 1 time

Denne her måde at lave sushi på er helt genial. Du får en rigtig fin form på din sushi ved at komme den ned i en isterningebakke.

Jeg havde lyst til at lave en børnevenlig omgang sushi, så kom stegte tempurarejer i. De kan også laves med eks. laks på toppen fremfor avokado.

flæskestegsbuger

LØRDAG

Flæskestegsburger

Tilberedningstid: 30 min, Ovn tid: 1,5 time

En flæskestegsburger er virkelig en lækker måde at bruge flæskesteg på. Her kommer saftig flæskesteg og sprøde svær i en blød burgerbolle sammen med rødkål, agurkesalat (evt. hjemmelavet agurkesalat) og mayo.

Det er en kombination, der både giver masser af smag og forskellige teksturer i hver bid.

SØNDAG

Orzo med kylling og tomat

Tilberedningstid: 30 min


Orzo med kylling og tomat er en fantastisk ret, som kombinerer saftig kylling og friske tomater i en cremet sauce.

Denne ret er ikke blot utrolig lækker, men den kan også laves på bare 30 min, hvilket gør den perfekt til travle hverdage. Det er faktisk en one pan ret, da hele retten tilberedes i den samme pande, hvilket minimerer mængden af opvask.

Rigtig god fornøjelse med madplanen. Lad mig endelig høre, hvad du synes om det 😃

Relaterede opskrifter

Madplan til uge 39 – 7 nemme hverdagsretter

Madplan til uge 36 – 7 nemme hverdagsretter

Madplan til uge 38 – 7 nemme hverdagsretter

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar