Det kan være svært at skulle finde på ny aftensmad. Personligt kan jeg godt lide at lave en madplan og handle stort ind, det sparer både tid og penge. Jeg har derfor valgt at gøre noget nyt, nemlig at oprette nogle madplaner til dig, som er lige til at gå til.
Det er 7 nemme opskrifter på aftensmad, som du kan vælge at lave allesammen eller du kan vælge nogle ud. Klik blot på billedet, så kommer du direkte hen til opskriften.
MANDAG
Tilberedningstid: 10 min. + ovntid 35 min.
Spidskålswraps er en fantastisk og sund løsning til dem, der ønsker et mættende og fiberrigt alternativ til traditionelle wraps.
Disse glutenfrie wraps er ikke kun lette at lave, men de kan også bruges som en lækker kebab rulle. Med dens milde smag er spidskål det perfekte valg til at pakke dine yndlingsfyld ind.
TIRSDAG
Mild kyllingesuppe med cheddar og broccoli
Tilberedningstid: 25 min.
Når jeg laver suppe, som mine børn kan lide, så er de ofte lidt milde i smagen. Denne suppe er ingen undtagelse.
Den er skøn fordi der også er bid fra kylling, pasta og broccoli. Så den mætter også godt i sig selv, men kan alternativt også serveres med brød til.
En mættende suppe, som kan laves i 1 gryde på 30 minutter.

ONSDAG
Tunacado sandwich a la Joe & the juice
Tilberedningstid: 15 min.
En nem og virkelig hurtig aftensmad, som er et stort hit herhjemme. En skøn kombination af en cremet tunsalat med grønt i lækkert brød.
TORSDAG
Tilberedningstid: 30 min
One pot grøn lasagne er en nem, hurtig og virkelig lækker hverdagsret, som hele familien vil elske. Den er super velsmagende og klar på under 30 minutter.
Derudover er den budgetvenlig og propfyldt med skønne grøntsager, som er i sæson netop nu i september. Retten laves direkte i en stor pande, hvilket betyder minimal opvask og maksimal smag.
FREDAG
Tilberedningstid: 20 min
Kylling i pikantsovsost med ris
Det her er sådan en ret, der hurtigt kan blive en ny favorit i madplanen – især på de dage, hvor tiden er knap, men man stadig gerne vil servere noget hjemmelavet og velsmagende.
Retten er desuden utrolig fleksibel og kan nemt tilpasses, alt efter hvad du har i køleskabet. Du kan for eksempel tilføje lidt spinat, svampe, peberfrugt eller små tomater til sovsen for at gøre den ekstra fyldig.

LØRDAG
Tilberedningstid: 1 time + simretid: 1 time
Min ene dreng ELSKER lasagne. Og den bedste version får du, når kødsovsen får lov til at simre og du laver en hjemmelavet bechamelsovs.
Prøv denne lasagne, så går du aldrig tilbage til andre versioner. Lav evt. en stor portion og frys ned til en travl hverdag.
Server gerne med en frisk salat og flute til.
Rigtig god fornøjelse med madplanen. Lad mig endelig høre, hvad du synes om det 😃