Kæmpe jordbærkage til mange (i bradepande)

image_pdfimage_print

Kæmpe jordbærkage til mange er en stor sommer favorit herhjemme. De fleste elsker en jordbærkage med sødmefyldte jordbær. Kombinationen af svampet mazarinbund, chokolade, creme og jordbær er virkelig skøn. Denne kage er nem at bage og kan opbevares på køl indtil servering (vent dog gerne med jordbær til max et par timer før). Og denne kage er nok til 30 personer.

Jeg bager jævnligt kager til mange til og der er det skønt at kunne bage én stor kage. Denne jordbærkage havde jeg med til arrangement på mine drenges skole og det var et stort hit (fik i øvrigt en tom bradepande med hjem)!

Du kan også vælge at pynte med blandede friske sommerbær eller komme kakaopulver i cremen, hvis du ønsker en chokoladecreme. Kagen kan også bruges som en bogstav-eller talkage.

TIP: Hvis du ønsker meget creme, så kan du lave 2 x creme. Hvis du ønsker en konditorcreme (som man kender fra en klassisk jordbærtærter), så kan du blande 5 dl piskefløde pisket til fast flødeskum sammen med 500 g gul kagecreme. Vend forsigtigt sammen så luften ikke slåes ud af flødeskummet.

Kæmpe jordbærkage til mange – kan bruges til mange arrangementer

At bage en kæmpe jordbærkage er genialt til diverse fester såsom fødselsdag, studentergilde, barnedåb, konfirmation, arrangementer på institution/skole mm.

Hvis du vil bage kagen dagen før, så opbevar tildækket på køl og vent med at komme creme og jordbær på.

Skal det gå super stærkt, så se min opskrift på Små jordbærkager på 10 min

Kæmpe jordbærkage til mange (i bradepande)

En nem og virkelig lækker kage til mange
4.78 fra 62 stemmer
Print Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: bradepandekage, creme, jordbær, jordbærkage, Kage, kage til mange
Forb. tid: 40 minutter
Bagetid: 25 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
Servings: 30 personer

Udstyr

  • 1 bradepande ca 35×40 cm Den der følger med ovnen, min er 2 cm høj/dyb

Ingredienser

Mazarinbund

  • 500 g marcipan revet groft på rivejern
  • 500 g smør stuetemperatur
  • 500 g sukker
  • 12 stk æg taget ud 30 min før
  • 170 g hvedemel

Creme

  • 500 g mascarpone
  • 2,5 dl piskefløde
  • 100 g flormelis

Øvrigt

  • 200 g mørke chokoladeknapper min. 55 % kakao
  • 400 g friske jordbær skyllet og halveret/skåret i skiver

Sådan gør du

Mazarinbund

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Kom marcipan, smør og sukker i en skål og piske i ca. 5 min
  • Kom ét æg i af gangen og pisk kort indtil det er røt i dejen og gentag med alle æg
  • Vend melet i dejen
  • Hæld dejen på en bradepande (den der følger med ovnen ca 35x 40 cm) med bagepapir på
  • Bag kagen midterst i ovnen ca. 25 min til den er gyldne (tjek midten af kagen med en tandstik eller lignenden. Der må ikke hænge våd dej på)
  • Lad kagen køle af i 5-10 min inden du fordeler chokoladeknapperne på den stadigt varme bund. Lad chokoladen ligge og smelte og smør nu ud i et jævnt lag på hele kagebunden (stil gerne kagen i køleskabet eller fryser til chokoladen er størknet)

Creme

  • Kom mascarpone, piskefløde og flormelis i en skål og pisk godt sammen (dog obs ikke at piske for længe, så vil det skille)

Klargør kagen

  • Fordel den piskede creme på kagen og top med de friske skiver af jordbær
Kan den bages før?

Ja, den kan enten fryses ned (kun mazarinkagen – ikke creme og bær) eller opbevares dagen før på køl. Vent med at pynte med bær til et par timer før servering

121 Comments

  1. Kan man bruge andet mel der er glutenfri?

    • Madmusen

      Hej Jane

      Jeg har ikke selv forsøgt, men der er jo ikke så meget mel i (måske man kan bruge mandelmel, men det har ikke samme effekt ift. hævning som hvedemel, så måske den bliver mere kompakt). Håber at svaret kan bruges. Kaster du dig ud i det, så vend endelig tilbage og sig om mandelmel kan bruges.

      vh Josephine

  2. Marianne Strohdick

    5 stars
    Hej Josefine.
    Jeg skal lave dessert til ca. 50 teenagere (sidste skoledag). Det skal ikke være for avanceret, og det skal kunne laves færdigt i forvejen. Har du nogen gode ideer?
    Kærlig hilsen Marianne

    • Madmusen

      Hej Marianne

      Så tror jeg at jeg ville lave ”Små citron cheesecake i glas” eller jordbær/rabarber trifli (kan desværre ikke sætte direkte link ind her, men du kan blot søge på navnet i søgefeltet). God fornøjelse 🙂

      vh Josephine

  3. Marlene

    Jeg skal prøve din jordbærtærte til et arrangement på næste lørdag♥️🇩🇰
    Kan bunden bages evt om torsdagen inden, og ikke komme i frys. Vil den være frisk nok?

    • Madmusen

      Hej Marlene

      Jeg kunne godt selv finde på det – husk dog at dække den godt til (og stil gerne på køl, hvis muligt)

      vh Josephine

      • Hej
        Kan man lave cremen dagen før, og sætte den på køl.

      • Hej Josephine
        Tak for lækre opskrifter🙏
        Jeg skal lave jordbærkage. I opskriften skriver du, hvis meget creme ønskes, lav to portioner. Er der brugt 1 eller 2 portioner creme, til kagen på billedet?
        Hilsen Tina

        • Madmusen

          Hej Tina

          Dejligt at du kan lide dem. På billedet er der blot brugt 1 portion😉

          vh Josephine

      • Caroline

        Hvis jeg vil lave bunden og fryse ned skal jeg så vente med chokoladen? Og vil jeg kunne lave cremen dagen før og bare vente med at putte den på eller lave hele kagen dagen før og den stadig er lækker dagen efter?

        • Madmusen

          Hej Caroline. Jeg ville helt sikkert vente med at komme chokolade på. Cremen ville jeg også vente med på dagen, hvis muligt.

    • Hej❤️ jeg skal bage denne kage til min datteres konfirmation, ved du om den kan fryses ned her en måned før med chokoladen, så den bare skal op og pyntet?

      • Hej Anita

        Jeg tror godt chokoladen kan se lidt sjov ud efter optøning. Personligt ville jeg tø uden chokolade på. Jeg håber, at din datter får en skøn konfirmation 🤩

    • Nathalie

      5 stars
      Den er så utrolig nem – og perfekt hver eneste gang! Man får mange plus point når man serverer den. Samtidig er den flot og indbydende! Jeg putter et par blåbær på også, og varmer lidt ribs gele som jeg meget lidt spreder løst over toppen af bærrene. Det giver et mega smukt shine og finish til den færdige kage

      • Madmusen

        Tak for at komme med tilbagemelding Nathalie, det varmer virkelig at høre, hvor glad du er for opskriften 🥰 Lyder virkelig også fint med både blåbær og hele på toppen.

        vh JOsephine

  4. Heidi Kjærgaard

    5 stars
    Den til dato bedste jordbær kage jeg har bagt. SÅ lækker og alle gæsterne var vilde med den.
    Jeg bagte en 1/2 portion og valgte at lave creme svarende til en hel bradepande jeg tilsatte også vanilie sukker.
    Gæsterne mente der godt måtte være endnu mere creme så det vil jeg lave næste gang.
    Men super nem at lave og virkelig virkelig lækker.
    Tusind tak for opskriften.

    • Madmusen

      Hej Heidi

      Tusind tak for de rosende ord. Det er skønt at høre, at dine gæster var vilde med den (ikke duet med ekstra creme)😉

      Vh Josephine

  5. Sally Tinggaard

    5 stars
    Meget lækker kage 👏🏼😍
    Nem at lave! Jeg lavede bund+chokolade dagen før den skulle serveres, og opbevarede den på køl. Pyntede den et par timer før servering —> om kom på køl igen. Stadig virkelig lækker frisk da den blev serveret et par timer senere😍🍓

    • Madmusen

      Tak for den skønne feedback Sally, så dejligt at høre det var et hit 🤩
      vh Josephine

  6. Heidi wh

    Det er simpelthen den nemmeste og mest fantastiske jordbærtærte jeg nogensinde har smagt og bagt… den blev nydt af familien. Den vil blive bagt mange gange i sommer… 🍓❤️🌞

    • Madmusen

      Tusind tak Heidi. Det er SÅ dejligt at høre at den skal laves en masse flere gange 🤩
      vh Josephine

  7. Hej
    Skal fløden ikke piskes til skum inden den blandes med mascarponen??

  8. 5 stars
    1000 tak for deling af den utrolige gode kage! Dejlig nem at lave og samtidig kræver den ikke meget forberedelse.
    Mvh
    Diana

    • Madmusen

      Tak for dejlig feedback Diana. Dejligt at høre at den var nem at gå til og smagte godt.

      vh Josephine

  9. Casper Petersen

    5 stars
    Hej 😃
    Har du et forslag til hvordan man kan erstatte mascarpone med noget andet?
    Mvh
    Casper

    • Madmusen

      Hej Casper

      Ja, du kan erstatte med gul kagecreme (som vendes sammen med flødeskum) – det minder også meget om den originale creme.
      God fornøjelse med det✨

      vh Josephine

  10. 5 stars
    Fantastisk jordbærkage .
    Så nem at lave og så lækker🤩
    Den kunne godt gå hen og blive en kage , der går igen og igen her i familien 🤗
    Tak for skøn opskrift 🤩

    • Madmusen

      Mange tak for den fine tilbagemelding Jannie. Det er jeg virkelig glad for at høre 🤩

      vh Josephine

  11. Camilla Houmann

    Hejsa
    Planlægger at lave denne lækre kage som en slags dessert/til kaffe til gæster på lørdag. Vi bliver 22 personer, tænker du der er nok til det?
    Venlig hilsen
    Camilla

    • Madmusen

      Hej Camilla

      Det lyder som en god ide, sikke nogle heldige gæster 😉 Der er rigeligt, denne kage er til 30 personer.

      vh Josephine

  12. Anne-Marie

    5 stars
    Megalækker jordbærkage. Lidt tung, så man spiser ikke et stort stykke.

    • Madmusen

      Tak for tilbagemeldingen Anne-Marie 🥰

      vh Josephine

      • Maria Sørensen

        5 stars
        Super nem og lækker kage. Det er nok 6. Gang jeg vender tilbage til denne. <3
        Laver altid halv kage, hel creme og kommer vanilje pasta 😍😋

  13. Rikke Salling

    Hej
    Jeg skal lave til 40 pers, og har målene hertil. Men bradepanden er stadig samme størrelse som ved 30 pers. Har du et råd hertil ?
    mvh Rikke

    • Madmusen

      Hej Rikke

      Så skal du nok hellere bruge to mindre ildfaste fade,
      Som tilsammen er lidt større end en bradepande 😀

  14. Gitte Haahr Skree

    Den ser virkelig lækker ud. Vi bliver dog kun 6 personer – vil 1/3 portion mon passe til en springform? 😊
    Mvh Gitte

  15. Mia Carlseng

    Vil du fryse den med eller uden chokoladen?

  16. Hej madmus🎂denne her lækre(🍓sommer) bradepandekagevil jeg bage imorgen , når min Signe ( sgu🇩🇰) bliver 19 år. Men marcipanen …. Kunne jeg lade vær med at putte den i , og så bare bage den uden, altså så stadig at følge din opskrift🧁? Pfh tak 🤗fra Marlene

    • Madmusen

      Hej Marlene

      Man kan desværre ikke undlade marcipan i en mazarinkage. Så skal du finde en helt anden bund til opskrift 😉

  17. Gitte Dueholm

    Hej Madmus 🤗
    Jeg vil lave denne kage til desserten til min søns studentergilde på lørdag 🇩🇰. Vi bliver 43 gæster. Vil én bradepande være nok, når der også er en anden kage og chokolade til dessert?
    Kh Gitte

    • Madmusen

      Hej Gitte

      Ja, så tænker jeg sagtens at du kan lave 1 jordbærkage. Håber han får det skønneste studentergilde.
      God fornøjelse med det hele ☀️

      vh Josephine

      • Hej madmus. Skal bruge denne kage i morgen eftermiddag til dobbelt føs’dag🇩🇰 mon den kan undlades at komme på køl? (Pga pladsmangel🙄)
        Bh.

        • Madmusen

          Hej søs. Selve bunden kan du godt undgå køl med, men ikke med cremen på😀

          God fødselsdag 🇩🇰

  18. Henriette

    5 stars
    Jeg har lige bagt denne jordbær kage til mine kollegaer i anledning af min fødselsdag.
    Wauuuuuuu den smager fantastisk..
    Jeg brugte dog til bunden kun 2 pakker marzipan 400 g i alt, 400 g smør, 450 g sukker, 8 æg ( de er store de æg jeg bruger, køber den lokalt fra en gård) så derfor nedjusterede jeg.
    170 g mel.( Efter opskriften.)
    Bagte den om aftenen og smeltede chokolade som i opskriften og satte den på køl uden at dække den over..
    På dagen, lavede jeg cremen og tilføjede en god tsk vaniljesukker.
    Ej men den er blevet såååå lækker og det bliver min foretrukne fremover, der var første gang Jeg bagte jordbær kage og e glad for jeg valgte denne opskrift..
    Muuums

    I

    • Madmusen

      Først og fremmest stort tillykke med din fødselsdag Henriette. Det er virkelig skønt at høre, at kagen var et hit 🤩

      vh Josephine

  19. Pernille

    5 stars
    En helt fantastisk dejlig sommerkage, tak for opskriften, den er nu min favorit jordbærkage.
    Jeg ville rigtig gerne have at den fik kransekagen rundt i kanten lige som hos vores bager så jeg gjorde dette at jeg lavede en kransekage masse og sprøjtede ud rundt i kanten og to pølser ned gennem kagen da den havde bagt næste hele tiden. Mums det var lækkert og alle fik et stykke med alt.

    • Madmusen

      Tak fordi, at du har givet dug tid til at skrive Pernille. Det er super skønt at høre, at den blev et hit og at du kan finde på at lave den igen. Super god ide at tilføje kransekage i kanten.

      vh Josephine

  20. Det lyder som en lækker kage. Jeg synes dog, det lyder vildt med 12 æg? En skriver at kagen er lidt tung. Hvad kan man evt gøre for at den bliver lettere? Er det færre æg eller mindre marcipan eller ?
    Jeg tror nu, jeg prøver til det forestående studentergilde.

  21. Hej
    Jeg vil gerne bage kagen, og har lige lidt spørgsmål.
    Er bekymret for 12 æg – smager kagen af æg? Hvad er det, der gør kagen tumg, som en beskriver den?
    Jeg glæder mig til at afprøve kagen!
    Mvh Karen

    • Madmusen

      Hej Karen

      Den smager på ingen måde af æg, man skal også huske på at det er en hel bradepande kage til 30 personer. Jeg tænker, at man mener ‘kompakt’ når man skriver tung. Og da det er en mazarinkage, så er der ikke hævemiddel i.

      God fornøjelse med det 😉

      vh Josephine

  22. Kamilla

    5 stars
    Hej
    Jeg må simpelthen give dig en tilbagemelding på denne opskrift. Jeg har i mange år brugt en anden lækker opskrift, men jeg fandt denne fordi jeg skulle lave jordbærkage til over 30 personer til min “svigersøns” kandidatfejring – og hvilket held 😄. Den blev helt fantastisk, og jeg blev overhældt med (kage-)komplimenter hele aftenen. Desuden fortalte min datter efterfølgende at flere gæster havde sagt at det var den bedste kage, de nogensinde havde smagt 😋. Jeg lavede dobbelt op på cremen, men gemte lidt til dagen efter, som vi hældte over noget lækkert frugt (abemad) – det kan også varmt anbefales 😉

    • Madmusen

      Hej Kamilla

      Tak for den virkelig skønne tilbagemelding. Er så glad for at den var et hit til kandidatfejring. Og god idé at bruge den sidste creme til abemand.

      vh Josephine

  23. Camilla

    Hej.

    Jeg skal bage din jordbær kage idag. Men havde overvejet at halvere opskriften og bruge en “lille bradepande” dem med låg og hank på den har udvendigt mål som er: 42cmX29 cm. Tror du den passer til en halv portion?
    Dbh Camilla

    • Madmusen

      Hej Camilla

      Har først set din besked nu, men ville tænke at det godt kunne gå an. Bagetiden på bunden kan variere i en mindre form. Så obs på dette.

      vh Josephine

  24. Stephanie

    Kan jeg lave det til en bogstavkage og lave hele dejen og så bage flere gange, eller vil dejen falde sammen hvis den står for længe i skålen? 🙂

  25. Hej.
    Jeg har planer om at bage kagen på lørdag, men er i tvivl om jeg skal købe ren rå marcipan eller bagemacipan? 😊

  26. 5 stars
    Sååå lækker en jordbærkage. Anden gang jeg bager den og er vild med den. Skal bestemt lave den til mine kollegaer også🙏❤️

    • Hej Gitte. Mange tak fordi du har skrevet og bedømt opskriften. Skønt at du har bagt den flere gang og sikke nogle heldige kollegaer, der skal forkæles næste gang 😉

      vh Josephine

  27. Hej
    Jeg vil lave den her kage som en bogstav kage, men kan jeg sprøjte cremen på med en sprøjtepose uden at den flyder ud eller vil cremen holde formen? – hvis man kan; hvor lang tid før kan jeg så putte cremen på kagen?

    • Hej Stine

      Jeg tror, det bliver en smule svært at holde en form ved eks en tyl. Du kan godt komme creme på 5-6 timer før servering, hvis du har plads til at opbevare kagen på køl.

      vh Josephine

  28. Inger-Lise

    5 stars
    Bagte den til min fødselsdag sidste år. Også i GF udgave. Gæsterne var SÅ bejstrede. En havde den (opskriften udprintet) som “adgangskrav” til mig til sin fødselsdag i november😄😄
    Skal bage den igen i morgen til en 17 års fødselsdag i weekenden. Det Blair så godt!

  29. Inger-Lise

    5 stars
    Suveræn kage. SÅ lækker – og let at gå til

  30. 5 stars
    Super lækker! Blød og saftig bund.

  31. Hej, hvis jeg vil halv portion hvilken str. kageform skal jeg så bruge?

  32. Rebecca Petersen Tonnesen

    Hvilken creme vil du anbefale når man skal bruge kagen til tal kage og gerne vil sprøjtecremen op.
    Kan man sprøjte den der creme op?

    • Madmusen

      Hej Rebecca

      Nej denne creme vil være svær at ‘sprøjte op’. Så ville jeg evt. bruge den fra ‘kæmpe stor hindbærkage’ og uden hindbær i.

      vh Josephine

  33. Pingback: Kæmpe hindbærkage i bradepande - Madmusen

  34. Marlene Christensen

    Hej Josefine🍓

    Hvis jeg nu vil bage i runde forme, vil du men jeg kan bruge opskriften som den er?
    Og har du en ide om bagetid vil ændre sig ?

    Dbh
    Marlene

    • Madmusen

      Hej Marlene

      Så tror jeg måske bagetiden bliver en smule mindre. Stik evt. en tandstik i og se om kagedejen hænger i.

  35. Hvis jeg skal lave kagen til 12 personer, hvilke for vil du så anbefale? 18×20 cm er en meget lille form – kan se at du anbefaler den, hvis man skal halvere kagen. Jeg har en 30×20, den bliver måske for stor.

    • Madmusen

      Hej Lisa

      Det kan være svært at sige helt præcist, da jeg kun har lavet den i en stor form. Følg mavefornemmelsen. DU kan godt lave i 30x 20 cm – den bliver måske en anelse fladere end min (men det kan den godt klare), Du skal bare være obs på bagetid. Test med en tandstik at der ikke hænger dej ved.

      vh Josephine

  36. Louise Hyldig

    Hvilken creme vil du anbefale til en talkage? ❤️
    Kan se at du både foreslår opskriften på cremen fra hindbærkagen (uden hindbær), samt en konditorcremen bestående af kagecreme/flødeskum 🍓
    Tænker hvilken der er bedst at sprøjte op med ☺️

  37. Maria Sørensen

    Super nem og lækker kage. Det er nok 6. Gang jeg vender tilbage til denne. 😍
    Laver altid halv kage, hel creme og kommer vanilje pasta 😋

    • Madmusen

      Tak for dejlig tilbagemelding Maria. Det er skønt at du vender tilbage og tilbage til opskriften igen 🥰 vh Josephine

  38. Hejsa
    Kan man halvere opskriften ?

  39. Kan man piske cremen om morgenen, og så pynte kagen over middag?

  40. Elisabeth Aggerholm

    Hvor mange mennesker er den her kage ca. til?? 😊

  41. 5 stars
    Super lækker kage.

    Lavede den i en almindelig bradepande á 35×25, og så ændrede jeg mængden af ingredienser passende hertil, ca. 18 personer. For interesserede:

    300g revet marzipan
    300g smør
    300g sukker
    7 æg
    105g hvedemel

    Lavede samme mængde creme og tilføjede vaniljesukker. Gav den gas med jordbær og købte to pakker jordbær á 400g. Med ekstra marzapan lavede jeg et marzipanbånd.

    Fungerede super, og holdte sågar fint fire dage på køl☺️

    • Madmusen

      Tak for dejlig og udførlig tilbagemelding – det er der helt sikkert andre, som også kan få glæde af (hvis de vil bage en mindre version).

      vh Josephine

  42. Christina

    5 stars
    Det er den bedste kage og nemmeste opskrift at følge, bagte den d.1 juli i anledning af min fødselsdag og den var et hit, jeg lavede dog cremen med flødeskum og kagecreme og så kom der måske lidt Xtra jordbær på da de skulle bruges, jeg skal bage den igen på fredag da jeg skal fejre en mærkedag på lørdag ☺️ Og jeg glæder mig allerede til at de skal smage den 🙏 Havde dog min på køl første gang mens chokoladen størknede og tog den så ud og pyntede den, men erfaring jeg gjorde mig den var lige kold nok, i den form at den var næsten ikke til at skære i fordi chokoladen var lige hård nok, så næste gang tror jeg lige jeg tager den ud lidt før
    Men virkelig tak for gode opskrifter, har brugt flere af dine opskrifter, de er nemmere og simple. Så mange tak

  43. Hej Josephine

    Tak for dine mange gode opskrifter 😊

    Jeg vil spørge, om du har forslag til, hvilke frugter man kunne komme ovenpå kagen, når jordbærsæsonen er ovre?

    • Madmusen

      Hej Stinna. Jeg tænker faktisk at stortest alle kan bruges alt efter sæsonen.

      vh Josephine

  44. Kristine Blom

    5 stars
    Den skønneste kage – tak for den😊

  45. Hej Josephine,
    Min datter holder kandidat fest lørdag og jeg tænker din kage er perfekt.
    Jeg Kunne godt tænke mig cremen konditor artigt. Hvordan laver man Gule creme som du skriver . Er det brev ?
    På forhånd mange tak 🙏

    • Hej Annette. Jeg vil gætte på 1 brev gul kagecreme (hvor du følger vejledning på pakken) og 1/2 liter piskefløde. Pisk fløden til skum og vend sammen med den gule kagecreme. Tag evt lidt af gangen, så du får den ønskede smag og konsistens. God fornøjelse med det.
      vh Josephine

  46. 5 stars
    Jeg lavede den for første gang til et familie arrangement for få dage siden og det var virkelig et hit. Den var så lækker! Jeg lavede bund med chokolade dagen før og topping inden servering. Jeg havde købt for få jordbær, så der blev suppleret med brombær fra haven.
    Dagen efter var den stadig lækker! Men der var ikke meget tilbage 😉

    • Virkelig skønt at høre Jeanne. Dejligt at den faldt i god jord og lækker med brombær supplemnet fra haven.

      vh Josephine

  47. Inger Karlshøj Broholm

    5 stars
    Meget let at lave og smager så dejligt

  48. 5 stars
    Lækker kage

  49. Charlotte

    5 stars
    Nem at lave og altid et hit. Helt perfekt for os der elsker både marcipan og jordbær❤️

  50. 5 stars
    Virkelig lækker og nem at lave

  51. 5 stars
    Meget lækker og nem at lave. Opskriften passer også til én stor (ca 40×32 cm) og én lille (ca 26×20 cm) IKEA bradepande. Så får man lige sider på kagerne og ingen overbagte kanter😉 (Min ovn-bradepande har en skrå side)

  52. Lotte Bisgaard

    5 stars
    Virkelig lækker OG populær jordbærtærte. Også selvom man ikke er vild med marcipan

    • Fedt Lotte. Det er for fedt at høre 😁

      vh Josephine

    • Hej,
      Jeg planlægger at bage både din kæmpe jordbærkage og din kæmpe citronkage med birkes til min datters navngivningsfest. Hvis kagerne bages dagen før, men først pyntes med glasur/creme/bær på dagen, kan de så nøjes med at være på stuetemperatur?
      Hvis jeg ender med at bage i god tid og bundene fryses ned, hvordan tør jeg dem så bedst muligt, og hvornår skal de tages op? Fryser du dem ned i bradepanden?

      • Hej Lotte

        Så ville jeg tø dem op på køkkenbordet over mange timer (hvis de er fra fryser). Men hvis du laver dem dagen før, så kan de også sagtens stå på køkkenbordet dækket godt med film eller andet. Citronkagen kan sagtens laves helt færdig med glaser. Jordbærkagen skal have creme på på dagen. Held og lykke med det og god fest😄 /Josephine

  53. Susanne Wester Bale

    5 stars
    Virkelig lækker og nem kage at bage. Gæsterne var vilde med den.
    ❤️❤️❤️

  54. Jeg vil forsøge mig med denne kage til vores fødselsdag på lørdag. Jeg vil lave konditor – cremen. Er et brev creme og 1/2 ltr fløde nok til hele bradepanden, eller er det bedre med dobbelt op?
    Og hvis jeg vil tilføje kransekage, ved du så om den man kan købe færdig kan benyttes, og hvor lang bagetid den skal have?
    Mvh Jette

    • Hej Jette. Hvis du ønsker meget creme, så kan du lave dobbelt op. Har ikke prøvet med kransekage kant, men tror ikke det skal bages i så lang tid. Tænker sagtens du kan bruge købeversionen. Held og lykke med det og god fødselsdag. vh Josephine

4.78 from 62 votes (34 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskrift




*