stor citronkage i bradepande

Kæmpe citronkage med birkes (i bradepande)

image_pdfimage_print

Kæmpe citronkage med birkes – en nem opskrift på en lækker bradepandekage til 30 personer. Det er en svampet, frisk og lækker kage.

Jeg skulle medbringe 3 bradepandekager til arrangement i begge mine drenges klasser på skolen. En af kagerne blev denne nemme og virkelig lækre citronkage med birkes. Birkes ser både fint ud, men bidrager også med lidt knas til kagen – kan dog nemt undlades, hvis du ikke kan lide dem.

Tilbagemeldingerne på kagen var at ”den smager virkelig godt og konsistensen er dejlig blød (og ikke tør)” . Den blev nydt af både voksne og børn.

Kæmpe citronkage med birkes – kan den laves i god tid og med anden topping?

Den kan sagtens bages dagen før servering uden at blive tør og kedelig. Du kan faktisk også bage den i rigtig god tid og fryse ned, men husk først at komme glasur på efter optøning. Du kan også vælge at skåret ud i små rektangler og pyntes med marengs (der evt brændes på toppen) eller lav Citronsnitter med hvid chokolade creme

stor citronkage i bradepande

Kæmpe citronkage med birkes (i bradepande)

Skøn syrlig kage, som er dejlig blød i konsistensen
4.89 fra 27 stemmer
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Dessert
Keyword: bradepandekage, citron, citronkage, Kage
Forb. tid: 35 minutter
Bagetid: 25 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 30 personer

Ingredienser

  • 660 g sukker
  • 350 g smør (fast smør a la Lurpak, ikke smørbar) stuetemperatur
  • 2 stk øko citroner
  • 600 g mel
  • 4 spsk birkes kan undlades
  • 1 knivspids salt
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 9 stk æg
  • 1,5 dl creme fraiche 38 %
  • 1,5 dl sødmælk

Glasur

  • 500 g flormelis
  • 1 stk øko citron
  • evt. vand

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  •  Pisk sukker, smør og citronskal fra 2 citroner med elpisker i en skål i et par minutter
  • Kom æggene ned i smør/sukker blandingen et af gangen, pisk kort og fortsæt sådan med alle æggene
  • Hæld mælk og cremefraiche i dejen 
  • Kom mel, birkes, salt, vanillesukker og bagepulver i en ny skål og bland sammen
  • Vend melblandingen til det øvrige
  • Til slut kommes citronsaften fra 2 citroner i dejen og evt. lidt pasta/frugtfarve
  • Beklæd en bageplade (30x 42 cm) med bagepapir og fordel dejen derpå
  • Bag kagen i 25 minutter. Hvis den begynder at tage for meget farve, så læg et stykke sølvpapir over
  • Lad den afkøle på en bagerist

Glasur

  • Bland flormelis og citronsaft sammen og tilsæt evt. vand. Fordel glasuren på den helt afkølede kage og riv evt. citronskal over
stor citronkage i bradepande

52 Comments

  1. 5 stars
    Virkelig saftig og lækker! Jeg lavede en 1/3 af opskriften, da vi ikke var så mange og det fungerede super godt. Tak for en god opskrift.

    • Madmusen

      Tusind tak for den skønne feedback Sofie✨

      Også rart at høre, at det fungerer i mindre skala.

      vh Josephine

    • Kristina Andersen

      Hej Sofie,
      Vi står også og vil cutte opskriften ned – vi havde overvejet 1/2 portion, men jeg er nysgerrig på hvor stor en form du bruger til 1/3? 🙂

  2. 5 stars
    Genial, nem og lækker citronkage.
    Husk godt med citron 🤭

    • Madmusen

      Dejligt at høre😀

      • 5 stars
        Virkelig god kage. Alle spejderbørnene elskede den.
        Selv er jeg lykkelig for, at have en opskrift til mange personer, næste gang jeg skal bage.
        Brugte kun 18% cremefraiche hvilket virkede fint, og den kan sagtens fryses. Den smager også fantastisk i optøet tilstand 🙂

        • Madmusen

          Tusind tak for den feedback Helle🥰 Jeg er så glad for at alle spejderbørnene var vilde med den.

          Dejligt at creme fraiche 18% også sagtens kan bruges OG at den kan fryses ned.

          kh Josephine

      • Har en bradepande str 36*24 cm , skal jeg bare bruge halvdelen af denne portion til bradepanden ?
        På forhånd tak
        M.v.h Pia

        • Madmusen

          Hej Pia

          Ja det passer nok nogenlunde. Måske den bliver lidt højere/lavere end denne opskrift – så tjek ift bagetiden.

          Vh Josephine

      • Else Jensen

        Hej
        Har en bradepande som måler 40*38
        Hvor meget skal jeg lægge til i opskriften?
        Vh Else Jensen

        • Hej Else

          Så ville jeg ændre den til 36 personer, så burde det passe nogenlunde.
          God fornøjelse med det ✨

          vh Josephine

  3. Rebecca Sørensen Avci

    5 stars
    Kan man tilføje frugtfarve i dejen og lave den feks til en regnbue kage?

  4. Mai Britt Thomsen

    Hej 😉
    Lækker kage!
    Men hvorfor falder min sammen🥲🥲🥲
    Slet ikke luftig som den er på billedet…

    • Madmusen

      Hej Mai Britt

      Det kan være svært at svare på, da jeg ikke kan se hvordan du har lavet den. Det er ikke et problem jeg har hørt fra andre. Måske du har været uheldig og skal prøve igen 😃

      vh Josephine

    • Super lækker og nem! Hvordan er det bedst at opbevare kagen, hvis man laver den dagen før? 😊

  5. Josephine

    Hejsa
    Kan den fryses?

  6. 5 stars
    Virkelig skøn kage ☺️
    Dejlig frisk og glasuren er virkelig MUMS med den friske citron i 😀

    • Madmusen

      Tusind tak fordi du skriver Heidi. Det er altid rart at høre, om opskrifterne vækker glæde hos andre.

      vh Josephine

  7. 5 stars
    Mega lækker kage og nem at lave 👌🏻

  8. 5 stars
    Virkelig nem og lige til opskrift.
    Er dog bange for at min kage er blevet for tør (har ikke smagt den endnu), for den ville ikke rigtig blive bagt færdig, så jeg måtte give den 15-20 min ekstra, men krydser fingre for at den ikke er tør.

    • Madmusen

      Øv hvor træls. Lyder lidt mærkeligt at den skulle have så meget mere. Håber den blev god trods alt 😉

      Vh Josephine

      • Har du prøvet at lave det som muffins og har en guide til hvor mange der kommer ud af sådan en portion, og hvor lang tid de skal have?:)🌸

        • Hej Maria

          Nej det har jeg ikke prøvet. Vil gætte på at der blev 20-25 muffins (rent gæt). Bagetid ca. 18 min.

          God fornøjelse med det.

          Vh Josephine

  9. Kan jeg bruge en vaniljestang i stedet for vaniljepulver? Hvis, hvor meget så?

  10. Kan kagen fryses?

  11. Jeg bor i udlandet og kan ikke skaffe creme fraise ligesom i Danmark. Tror du jeg kan erstatte det med fx græsk yoghurt trods det har en meget lavere fedtprocent?

    • Hej Camilla

      Mon ikke man godt kan det. Brug gerne græsk yoghurt 10 % så. God fornøjelse med det😀

      kh Josephine

  12. Pingback: Citronsnitter med hvid chokolade creme - super lækker og nem 🍋

  13. Hej kan man godt kun bruge mælk i stedet for cremefraiche

    • Hej Mie
      Nej det ville jeg ikke anbefale, da mælk er noget tyndere, så konsistensen kan blive anderledes.
      vh Josephine

  14. Marie-Louise

    5 stars
    Stort hit. Min søn bagte den selv til klassen

    • Ej hvor er det skønt! Jeg elsker når børn er i køkkenet og har succes med det. Tak for at skrive Marie-Louise – hils din søn og sig at han endelig skal blive ved med at trylle i køkkenet 😀

      vh Josephine

  15. Sidsel Marie

    Hej Josephine,

    Mon man kan erstatte sødmælken med kærnemælk? Jeg står nemlig og skal jonglere 3-4 bradepandekager til 70 gæster og får 3 dl. kærnemælk i overskud fra en anden kage.

    Og er det korrekt, at hele opskriften her er én bradepandekage? 🙂

    Med venlig hilsen
    Sidsel Marie.

    • Hej Sidsel Marie

      Det tør jeg ikke svare på. Kærnemælk bliver ofte brugt i kager med natron også, så er ikke sikker på om det kan hæmme hævningen af kagen. Pøj pøj med bageprojektet 🤩

      Og ja, det er en helt bradepande fuld.

      vh Josephine

  16. 5 stars
    FØJ siger jeg bare!! FØJ den kage er lækker!!!

  17. Fik et stk. af min søde plejer, der vist har fulgt din opskrift nøje.. Spurgte, hvem der havde lagt den på? Så sagde hun “madmus”… Googlede igen med “madmusEN”.. Det hialp.. Her er du, så ville li’ hilse! Glæder mig til at smage den senere.. 😁

  18. 5 stars
    Selvtak!

    Den smagte godt 😋 og har bestilt et stk. jordbærkage, hun ville lave til sit barns fødselsdag i weekenden.. også din opskriif.

    Jeg skriver digte, festsange, taler og tekster, hvis dine kage- og madkumder og -venner eller du kunne tænke jer hjælp med det!

    Venligst ,Stina P !;-)

    “Festsange” (ny app og side)
    forfattersange@gmail.com

  19. 5 stars
    Så luftig, lækker og skøn – også dagen efter. Ny yndlingskage!! 🤤🍋💛
    Tusind tak for en lækker og nem opskrift.

    • Madmusen

      Tak for den skønne tilbagemelding Bettina. Hvor dejligt at du nu har fået en ny yndlingskage 🤩

      /Josephine

  20. Henriette

    5 stars
    Har lige serveret den for 45 mennesker – lavede to bradepander.
    Erstattede hvedemel med glutenfrit havremel og mandelmel og resultatet var utroligt lækket.
    Jeg havde under en 1/4 del med hjem.
    Skal hilse og sig tak for kage 😀

    • Tak for den dejlige tilbagemelding Henriette. Og fedt at det fungerede med nogle justeringer.
      vh Josephine

4.89 from 27 votes (15 ratings without comment)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*