Min nye yndlings spidskålssalat. En fantastisk alsidig salat, som også vil være godt til gæstemad. Jeg kan godt synes, at mynteblade i salat bliver for dominerende og voldsomt, men i denne vinaigrette (dressing) er den blendet og bidrager med en friskhed uden at overdøve det hele!
Når du river spidskål på mandolinjern, bliver det tyndere og nemmere at tykke. Så du kan nemt spise en stor portion. Brug salaten som tilbehør eller tilføj evt. røget laks eller kyllingestrimler, så har du en god måltidssalat til frokost eller aftensmad.
Spidskålssalat med mynte vinaigrette
En fantastisk lækker, frisk og mættende kålsalat
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
- 1/2 stk spidskål
- 2 stk æbler
- 40 g salte cashewnødder alternativt peanuts
- 2 spsk sesamfrø
- 1 tsk honning
Mynte vinaigrette
- 0,5 dl olie olivenolie eller solsikke (solsikke er smagsneutral)
- 10 stk mynteblade
- 1/2 stk citron, saften deraf
- 1 spsk honning
- 1 spsk sød sennep
- 1/2 fed hvidløg
- Salt
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne (pånær salt) til dressingen i en minihakker og blend. Smag til med salt bagefter.
- Varm en pande op (uden fedtstof) og kom cashewnødder og sesamfrø på. Rist dem et par minutter og kom nu honning deri. Lad honning smelte så sesam hænger fast til cashewnødderne og tag af varmen.
- Snit dit spidskål fint (gerne på et mandolinjern)
- Vend kål, æble, nødder og dressing sammen i en skål og server (laves salaten i god tid, så lad nødderne ligge tørt i en skål eller lignende og kom først på ved servering).
Seneste kommentarer