Det her er en rigtig sommersalat, da du skal bruge vandmelon. Der skal kun få ingredienser i og den er dejligt farvestrålende.
Ingredienser
- 200 g cherrytomater
- 1/3 stk vandmelon
- 100 g pinjekerner
- 1 håndfuld frisk persille
- 100 g feta i tern
Sådan gør du
- Skyl tomaterne og halver dem kom dem op i en skål
- Skær 2-3 tykke skiver vandmelon og skær kanten af. Skær den nu i tern og hæld dem op i skålen.
- Rist pinjekernerne på en tør pande – bliv ved panden og rør rundt. De kan hurtigt blive brændte. Når de er gyldne, tages de af varmen. Server evt. ved siden af salaten.
- Skær fetaen i tern. Server evt. ved siden af salaten.
- Skyl og hak persille og drys over skålen med tomat og vandmelon.
Seneste kommentarer