Vandmelon carpaccio er en af mine absolutte favoritter – en smuk, frisk og smagfuld salat, der balancerer det søde, salte og sprøde på fornemste vis. Den er super nem at lave, kræver få ingredienser og er en sikker vinder på både frokostbordet og som tilbehør til grillmaden.
Frisk og farverig vandmelon carpaccio – den perfekte sommersalat
Opskriften består af tynde skiver af saftig vandmelon, som udgør det kølende og sødmefulde fundament. Ovenpå smuldrer jeg cremet, let saltet feta, som giver modspil og dybde. Et drys grofthakkede pistacienødder tilfører både knas, der passer fantastisk til melonens friskhed. Til sidst toppes retten med friske basilikumblade, som bidrager med en aromatisk friskhed og et grønt pift, både i smag og udseende.
Dressingen er helt enkel – en god olivenolie rørt sammen med en smule citronsaft eller hvid balsamico, lidt honning, salt og peber. Det binder smagene smukt sammen uden at overdøve de naturlige råvarer.
Vandmelon carpaccio – mange serveringsmuligheder
Vandmelon carpaccio er ikke bare smuk at se på, den er også utrolig alsidig. Server den som en forret, et let måltid i sig selv eller som frisk kontrast til fx grillet kylling, fisk eller halloumi. Den kan også laves i større mængder til sommerens havefester eller picnics – den holder sig flot og bliver kun bedre af at trække lidt smag i køleskabet inden servering.
Simpel, frisk og fuld af smag – denne salat er sommeren på en tallerken. Prøv den, og du vil forstå, hvorfor den hurtigt er blevet en favorit herhjemme!
Har du lyst til at prøve en anden vandmelon salat, så klik her
Vandmelon carpaccio
Ingredienser
- 1/3 stk vandmelon
- 50 g feta gerne cremet eks. PUCK
- 15 stk pistacienødder (salte) hakket fint
- 10 blade frisk basilikum kan undlades
Olie dressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk akaciehonning
- 1 tsk æblecidereddike kan undlades, hvis du ønsker en mere sød carpaccio salat
Seneste kommentarer