Citron fromage (uden husblas)

citron fromage uden husblas

Denne her citronfromage er uden husblas og meget nem at lave. Det kræver blot 4 ingredienser og så kan du lave den fineste citron dessert. Kan laves i god tid, så der er tid til at hygge med gæsterne. Kan serveres i citronskaller som her eller i små glas/skåle.

Genial til dessert, påske, nytår mm.

Jeg har lavet disse desserter i et samarbejde på instagram med @Emmaolsen og @Carolinedan.


Citron fromage

Super nem og virkelig smuk dessert

  • 200 g piskefløde (du kan købe 1/4 liter, det er nok)
  • 75 g sukker
  • 1/2 spsk friskrevet citronskal (øko)
  • 30 g friskpresset citronsaft (brug evt. 'indmaden' fra de store, hvis du serverer i skåle )
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 store øko citroner (bruges til servering )
  1. Halver dine 2 citroner og fjern citruskødet, så det blot er 'rene' skaller tilbage

  2. I en pande hældes piskefløde, sukker og citronskal i ved middelvarme

  3. Lad massen småsimre (ikke koge) i 3-4. min under omrøring indtil det begynder at tykne

  4. Tag panden af varmen, tilsæt citronsaft og vanillesukker i under omrøring (den begynder nu at tykne endnu mere)

  5. Fordel massen i citronskallerne (skær evt en lille smule af citronen i bunden, så står de mere stabilt)

  6. Stil på køl i min. 1-2 timer

Dessert
citron, Dessert, fromage, gæstemad, lemon posset, nytår, påske


citron fromage uden husblas



Citron cookies

Jeg elsker bagværk med citron, så havde længe tænkt at jeg skulle bage nogle citron cookies. Det blev til denne her lækre version, som passer godt til påske. Til min store overraskelse så var mine drenge også helt vilde med dem trods den syrlige citronsmag.

De er meget nemme at lave. Jeg har vendt dem i sukker og flormelis for at få det krakelerede udseende.


Citron cookies

En skøn sprød og blød cookie med smag af citron

  • 250 g sukker
  • 1 stk øko citronskal
  • 120 g smør (smeltet)
  • 1 stk æg
  • 1 stk æggeblomme
  • 1,5 spsk citronsaft
  • 250 g hvedemel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1/4 tsk salt
  • 1,5 tsk vanillesukker
  • evt. gul pastafarve

Til rulning

  • 60 g sukker
  • 60 g flormelis
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. I en skål blandes sukker med fintrevet citronskal fra 1 citron, så citronskallen fordeles og ikke klumper (husk kun at skrælle det ydereste gule af, det hvide er meget bittert)

  3. Hæld den smeltede smør i og pisk til det er luftigt

  4. Kom nu 1 æg, 1 æggeblomme og citronsaft i og rør godt sammen

  5. I en anden skål blandes mel, bagepulver, natron, salt og vanillesukker sammen og blandes derefter med æggeblandingen

  6. Tril dejen til en aflang pølse og skær ud i 30 stykker

  7. Tril hvert stykke til små kugler, som først rulles i en skål med sukker og derefter i en skål med flormelis

  8. Placeres med god afstand på bageplade med bagepapir (brug 2 bageplader)

  9. Bag midterst I ovnen til gyldne i ca. 10-12 min. Tag ud og køl godt af.

  10. De bliver sprøde udenpå og er chewy indeni

citron, cookies, påske, småkager


Kan man gemme dejen?

Ja, du kan fryse de ubagte kugler i fryseren og tage op og bage, når du har lyst

Hvordan skal de opbevares?

Opbevares i en lufttæt beholder evt. med bagepapir imellem lagene.




Citron brownie

syrlig citronkage brownie

Jeg havde længe gået med idéen om at lave citron brownie, da jeg elsker en syrlig kage. Denne lavede jeg til min svogers fødselsdag, da han gerne ville have en citronkage.

Alle gæsters reaktion, da de tog en bid, var fantastisk. De var overraskede over hvor lækker den var. For den ser måske ikke ud af meget, men lad dig ikke snyde af udseendet.

Kagen er snasket, men fast. Den er syrlig, men sød. Den skal bare prøves.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem og dermed nemt få bragt varer lige til hoveddøren.

@import url(https://db.onlinewebfonts.com/c/7ad301252d6ecd3866e1734b16289941?family=Metric-R-Medium);



Læg alle varer i kurv på Nemlig


Citron brownie

En lækker saftig kage du bare må smage 🤩

  • 100 g sukker
  • 2 stk æg (stuetemperatur )
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  • 160 g smør (ikke smørbar, men fast (eks Lurpak))
  • 100 g hvid chokolade (hk groft )
  • 1/2 dl citronsaft
  • 250 g hvedemel
  • 1 knivspids salt

Glasur

  • 100 g flormelis
  • 2,5 spsk citronsaft
  • 1 stk øko citron, skallen derfra
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft

  2. Smelt smørret og tag af varmen. Smelt chokoladen deri og rør godt sammen

  3. Pisk æg, sukker og citronskal sammen i en skål, det skal blot blive lidt lysere og sukkeret pisket godt ud

  4. Når smørmassen er kølet af piskes den sammen med det andet

  5. Tilsæt nu citronsaften

  6. Tilslut vendes mel og salt deri

  7. Fordel dejen i en form 18×18 cm med bagepapir i

  8. Bages midterst i ovnen i 15-17 min

  9. Tag ud og afkøl

  10. Bland ingredienserne til glasuren sammen i en skål og fordel på den afkølede kage

Dessert
Brownie, citron, citronkage, Kage


snasket citronkage med glasur
snasket citron brownie
syrlig citronkage brownie
Hvad hvis min form ikke er 18×18 cm?

Bagetiden afhænger af tykkelsen på kagen, så hvis du eks bruge et lidt større fad (så vim kagen blive tyndere) og den skal derfor også bages lidt mindre tid i ovnen

Kan den laves dagen før?

Du kan sagtens lave kagen 1-2 dage før den skal serveres.

Hvordan skal den opbevares?

Kom den i en lufttæt beholder ved stuetemperatur




Små citronkager

Små citronkager med frosting

Hvis du elsker syrlige kager og eks. citronmåne – så vil du være vild med de her kager! De er skønne og sommerlige. De er lavet med små købe citronkager, så alt du skal er at piske en lækker creme sammen. Kan eks. serveres til tapas eller bruges til sommerfest.


Små citronkager med frosting

Syrlige små bidder, der er smukke og gode til eks. tapas

  • Evt. sprøjtepose med stjernetyl
  • 1 pk Citron Bites (Karen Volf) (8 stk i en pakke)
  • 100 g philadelphia naturel
  • 3 spsk flormelis
  • 30 g smør, stuetemperatur
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk citronsaft
  • Evt. små stykker citron til pynt (alternativ en valnød rullet i guldstøv eller hakkede pistacienødder )
  1. I en skål piskes smør og flormelis sammen

  2. Herefter tilsættes citronsaft, vanillesukker og philadelphia

  3. Kom cremen i en sprøjtepose og fordel på kagerne

  4. Top evt. med et lille stykke frisk citron

Kagerne kan laves dagen før (vent dog med citronskiven til pynt). Opbevares på køl og tages ud ca. 10 min før servering. 

Dessert
citron, citronkage, frosting, Kage, sommerfest, tapas


Små citronkager med creme
Små citronkager med frosting



Drinks ”Små sure hindbær”

små sure drinks til mange

Det her er en super nem opskrift på en drinksbowl. Og kan du finde Små sure på tilbud, så er det ogås en meget budgetvenlig drink. Kan laves på bare 5 minutter, så du kan hygge med dine gæster.

Perfekt cocktail til studentergilde, sommerfest og lign


Drink: Små sure hindbær

Nem og billig velkomstdrink

  • 400 ml Små sure hindbær
  • 1,5 liter rød sodavand
  • 1 stk øko citron (skåret i skiver )
  • 10 stk jordbær (skåret i skiver )
  • Isterninger
  1. Kom det hele i en skål og pres evt lidt af citronsaften ud i drinken

Du kan også lave med appelsinjuice/ananas sodavand og små sure junglefruits 

Drinks
bowl, drinks, fest, hindbær, jordbær, sommerfest, studentergilde, syrlig





Påske citronkage

En skøn påskekage bestående af citronkage bunde (a la mazarin) med en flødeostcreme med vanille og citrus. Toppen er pyntet med fine chokoladeæg og orangegrene stillet som en lille rede.

Er du mere til chokolade, så kan du undlade citronen og komme et par skefulde kakaopulver i. Personligt elsker jeg en frisk let syrlig kage – og man får lidt chokolade fra toppingen.


Påske citronkage

En let syrlig kage med fin påsketopping

  • springform 18-20 cm i diameter

Kage

  • 225 G Smør (blødt )
  • 180 G Sukker
  • 120 G Marcipan, revet groft
  • 1 øko citron, saft og skal herfra
  • 4 stk æg (stuetempererede (da dejen ellers vil skille))
  • 1 Dl Let- eller sødmælk
  • 1 Tsk Bagepulver
  • 175 G Hvedemel

Flødeostcreme

  • 1 Dl Piskefløde
  • 200 G Naturel flødeost
  • 1 Spsk Citronsaft
  • 3 Spsk Flormelis
  • 1 Stk Vanillestang (alternativt vanillesukker )

Øvrigt

  • 25 Stk Chokolade orange grene
  • 20 Stk Blandede chokoladeæg

Kage

  1. Tænd ovnen på 175 grader varmluft

  2. I en skål piskes smør og sukker luftigt

  3. Tilføj marcipan og citron (både saft og det yderste af skallen) pisk kort

  4. Pisk æggene i et efter et

  5. Tilsæt mælken og pisk igen

  6. I en skål blandes mel og bagepulver sammen for derefter at blive vendt i kageblandingen

  7. I en springform med bagepapir og smurte kanter hældes kagedejen i

  8. Kagen bages midterst i ovnen i ca 40-45 min. Efter 20 min kommes sølvpapir over, for at undgå at toppen bliver brændt.

    Altenativt kan du bage i 2 forme og ca halvere bagetiden. Tjek kagen med en træpind og sikr der ikke klistrer dej derpå

  9. Lad kagen køle af

Flødeostcreme

  1. Pisk fløden til skum

  2. I en anden skål kommes de øvrige ingredienser og piskes godt sammen

  3. Med en ske blandes flødeskum med det øvrige (kan laves i god tid og stå på køl)

Øvrige

  1. Del kagen i to og fordel 1/2 af flødeostcremen imellem bundene, den resterende ostecreme fordeles på toppen.

  2. Placer orangegrenene som en rede og lig æggene deri

Kagen kan laves i god tid (evt dagen før) og blot stå på køl. Vent dog gerne med at komme chokoladen på før end du skal servere 

Dessert
citron, islagkage, Kage, påske, påskekage





Tigerrejer i cremet hvidløgssauce

Herhjemme er pasta og rejer et stort hit, hos både børn og voksne.
Denne ret er super simpel og kan laves på ca. 20 minutter. En perfekt hverdagsret. Det er ikke en ret hvor spaghettien bliver dynget til i sovs, men blot “dækker den”. Hvis du ønsker større mængder sovs, så anbefaler jeg at du tager lidt mere fløde i.
Der er ingen grøntsager i, men du kan evt. tilføje små tern af gulerod/squash.

Alternativt kan du servere gnavegrønt eller en grønt salat til.

Hvis du får rester, kan de godt spises dagen efter.

annonce I samarbejde med nemlig.com kan du nu tilføje ingredienserne til denne opskrift direkte i kurven hos dem. Salt, peber og fedtstof til stegning er de eneste ting, der ikke bliver lagt over (da det betragtes som basislager).  

De øvrige ingredienser kan du nu super nemt få bragt lige til hoveddøren. Du kan nemt slette de råvarer fra indkøbskurven, som du evt. allerede har derhjemme.

@import url(https://db.onlinewebfonts.com/c/7ad301252d6ecd3866e1734b16289941?family=Metric-R-Medium);



Læg alle varer i kurv på Nemlig


Tigerrejer i cremet hvidøgssauce

En virkelig lækker ret, som kan laves på bare 2o minutter

  • 1 spsk olie
  • 400 g frosne rå tigerrejer med skal (skal være tøet op. Stil enten i køleskabet i løbet af dagen eller tag op nogle timer før)
  • Salt og peber
  • 2 spsk smør
  • 4 fed hvidløg (hk fint)
  • 1,5 dl tør hvidvin (alternativt hønsebouillon)
  • 2 dl madlavningsfløde 8 %
  • 1 dl piskefløde (kan erstattes af madlavningsfløde)
  • 50 g friskrevet parmesan
  • Friskhakket persille eller basilikum til servering
  • 400 g spaghetti
  • 1 stk øko citron i skiver
  1. Pil skallen af rejerne – men efterlad evt halen (ser godt ud ved servering). Fjern evt tarme, hvis de ikke er fjernet
  2. Kog spagettien efter anvisning
  3. Varm olien op i en pande ved middelvarme
  4. Steg rejerne af to omgange i få minutter og drys med salt og peber
  5. Stil rejerne til side i en skål/tallerken
  6. Smelt nu smørret i samme pande som rejerne blev stegt i (de har afgivet smag)
  7. Svits hvidløget i ca 1/2 minut og kom hvidvin deri, skrab gerne evt rester fra rejerne af med skeen, så smagen kommer med i sovsen
  8. Lad småsimre til hvidvinen er reduceret med omkring halvdelen
  9. Kom nu begge slags fløde i og lad simre i et par minutter
  10. Tilføj parmesan og lad den smelte
  11. Smag til med salt og peber
  12. Kom rejerne tilbage i panden og kom citronskiverne deri
  13. Server med spaghetti og friskhakket krydderurt (jeg blandede det hele sammen i gryden og serverede det blandet sammen)
Hovedret
pasta, sauce, Tigerrejer