Madmusen
kylling i sprød tortilla skål. 1

Tacoskåle med cremet kylling

En skøn og lidt anderledes hverdagsret

Disse tacoskåle med cremet kylling er en virkelig lækker måde at servere tacos på! 🌮 Her folder du selv små skåle af tortillapandekager, som bliver sprøde i ovnen og perfekte til at fylde med lækkert fyld.

Kyllingen tilberedes i en cremet tomatsauce, der giver masser af smag og gør retten dejlig saftig. Sammen med fintsnittet spidskål får du en skøn kombination af det cremede og det friske, som passer perfekt i de sprøde tacoskåle.

Jeg elsker retter som denne, hvor helt almindelige ingredienser bliver til noget lidt sjovere at sætte på bordet. Det er nem hverdagsmad, som både er hyggelig at lave og spise, og hvor du nemt kan tilpasse fyldet efter familiens smag.

Servér gerne tacoskålene med en frisk bønnesalat ved siden af. Den giver lidt ekstra grønt, friskhed og fylde til måltidet.

Prøv også sprød tortilla skål med sprød kylling og bang bang mayo

Ingen bedømmelser
Samlet tid
30 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 8 stk tortillapandekager
  • 1 spsk smør til at smøre tortilla sammen
  • 450 g kyllingebryst skåret i tern
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk paprika
  • 1/4 stk spidskål
  • 1 stk rød peberfrugt
  • 150 g revet cheddar
  • 1 stk avokado
  • 3 spsk creme fraiche 9 %
  • salt og peber
  • 1 stk lime til servering

Tomatcreme

  • 3 spsk naturel flødeost
  • 1 spsk tomatpuré
  • 1 tsk limesaft
  • salt og peber
  • 200 g pizzasauce

Bønnesalat

  • 1 ds sorte bønner drænet
  • 1 stk gul peberfrugt skåret i små tern
  • 1 stk avokado skåret i små tern
  • evt. 1/2 frisk mango skåret i små tern
  • 1 spsk limesaft

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Kom løg i en pande og steg et par min
  • Tilsæt kylling og krydderi og steg i 3-4 min og tilsæt herefter kålen
  • Imens røres ingredienserne til cremen sammen og hældes i panden med kylling
  • Hæld 80 gram cheddar deri og rør kort sammen. Tag af varmen
  • Klip 2 skrå snit ind fra hver side af tortillapandekagen, så du har 4 snit i alt (se video). Smør kanterne med smør og fold sammen til en skål
  • Fordel de 8 kurve i et ildfast fad, hvor de kan stå tæt
  • Drys med det sidste cheddar og bag ca. 7-10 min i ovnen til tortillaen er sprød og gylden
  •  Imens røres ingredienserne til salat sammen i en skål
  • Kom 1 avokado i en skål og mos den. Rør sammen med creme fraiche og smag til med salt og peber
  • Server tacokurvene med bønnesalat, avokadocreme og lime
kylling i sprød tortilla skål. 1

Relaterede opskrifter

One pot pasta med kylling og cremet tomat

One pot pasta med kylling og taco

One pot pasta med kylling og taco

Den bedste pastaret med kylling og cremet tomatsovs

Yndlings pasta med kylling og cremet tomatsovs

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift