Denne her ret er et stort hit hos mine 5 årige drenge. Det er nemt at tilpasse rettens med krydderi alt efter hvor stærk du ønsker den er. Det er en skøn hverdagsret, som passer sig selv i gryden og ikke tager mere end 30 min at lave.
Du kan tilføje flere grøntsager, hvis du ønsker mere grønt i, det kunne eks. være squash eller gulerod.

Ingredienser
- 300 g kyllingebryst/inderfilet
- 400 g pasta skruer
- 3 spsk fajiti/taco krydderi
- 1 rød peberfrugt Skåret i små tern
- 3 fed hvidløg skrællet og hk fint
- 1 stk løg hk fint
- 1 ds hakket tomater
- 4 dl hønsebouillon
- 1 dl fløde du kan bruge den du bedst kan lide
- 50 g friskrevet parmesan
- Evt frisk persille eller basilkum
- Olie til stegning
Sådan gør du
- Skær kyllingen ud i små tern/skiver og vend i krydderiet
- I en gryde steges kyllingen i olie i 2 min, så den er brunet af på siderne. Tag kyllingen op
- I olie steges grøntsagerne i 1 min, hvorefter der tilsættes dåsetomat, hønsebouillon og pasta.
- Lad småkoge under låg i ca 12 min
- Tilslut kommes kylling, fløde og næsten al parmesan i gryden (gem en smule parmesan til servering). Lad simre ca 2 min
- Når kylling og pasta er færdig tilberedt smages til med salt og peber
- Server med frisk parmesan og evt persille/basilikum på toppen







Henriette
Hej
Jeg påtænker at lave denne lækre ret i aften.
Hvad kan man bruge/mixe i stedet for taco krydderi? Jeg har det ikke lige hjemme, og vil gerne undgå at handle da jeg ellers har alt.
På forhånd mange tak og ha’ en dejlig dag 🙂