Super nem og lidt anderledes hverdagsmad. Røsti (lavet af revede kartofler, æg og hvidløg) serveret med fisk og grønt. Den er helt perfekt som lækker og let sommermad.
Ingredienser
Røsti
- 4 stk mellemstore kartofler
- 1 stk æg
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk friskværnet peber
- 1/2 fed hvidløg
- Smør/olie til stegning
Dilddressing
- 2 dl creme fraiche
- 1 håndfuld frisk dild hakket fint
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk peber
Tilbehør
- 1 stk avokado
- 100 g røget laks
- 400 g rejer i lage
- evt. frisk dild til toppen
- 6 stk salatblade
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til dilddressingen sammen i en skål.
- Skræl og riv kartoflerne groft. Vrid overskydende væske fra ved at vride de revne kartofler i et viskestykke. Kom derefter op i en skål og bland kartofler, æg, salt, peber og 1/2 fed presset hvidløg i skålen.
- Varm en pande op og kom en lille klat smør/olie på. Kom ca. 1 spsk. på af kartoffel’massen’ og form som små pandekager på panden. Steg ca. 2 min pr side.
- Skær avokadoen i tynde skiver.
- Skyl salatbladene.
- Hæld lagen fra rejerne.
- Server evt. det hele på et fad med dilddressing til ved siden af, så kan man selv lave sin kartoffel’pandekage’ med salat, avokado, rejer, laks og dilddressing og frisk dild.