At lave de her up-side down kager med butterdej har længe været et hit på SoMe både i salte og søde versioner. Jeg er helt vild med nektarin og fik lyst til at lave denne nemme udgave med is til. Det er virkelig en skøn og smuk dessert, du nemt kan lave til dine gæster.

Ingredienser
- 1 rulle butterdej (fra køl) ca. 300 g
- 4 stk nektariner skåret i tynde skiver
- 8 spsk flydende honning/sirup
- evt. flormelis, is og karamelsovs til servering
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Skær butterdejen ud i 8 rektangler
- På et stykke bagepapir fordeles honning ud i rækker (de skal være lidt mindre en butterdejs stykkerne) – se video nedenfor
- Placer herefter nektarinerne på honningen
- Lig butterdejen ovenpå og tryk godt ned i siderne evt med en gaffel
- Bages midterst i ovnen i 20 min
- Tag ud og afkøl. Løsn med paletkniv og server evt. med is og karamelsovs





Regitse
Kan opskriften laves dagen før eller er den bedst samme dag?
Madmusen
Hej Regitse. De er klart bedst samme dag.