Jeg elsker simple, men smagfulde salater med masser af smag. Her får du en ualmindeligt lækker grøn sommersalat med friske grønne asparges, friske ærter, hakkede pistacienødder og marinerede feta. Jeg vil klart anbefale at du laver din egen marinerede feta, da du får masser af smag – se opskrift her.
Den er nem at lave, ser flot ud på bordet og passer særligt godt til grillmad, fisk, kylling eller som en del af en sommerbuffet. En frisk og farverig sommersalat, der kan laves på få minutter.
Ingredienser
- 14 stk grønne asparges skyllet
- 300 g friske ærter
- 25 g pistacienødder hakket groft
- frisk dild klippet eller hakket fint
- 150 g marineret feta i tern
Sådan gør du
- Bælg ærterne og lig i en skål
- Knæk enden af aspargsen og skær i skrå storestykker (ca. 3 dele per asparges)
- Steg på en varm pande med lidt olie i 1 min. Tilsæt ærterne og steg yderligere 1 min. Drys med lidt salt
- Anret på et fad og lad køle godt af
- Smuldr evt. fetaen over grøntsagerne, drys med pistacienødder og urter på toppen