dadelkugler med gulerod - carrot cake balls

Dadelkugler med gulerod – carrot cake balls

En lækker energifuldt snack

Dadelkugler med gulerod eller også kaldet carrot cake balls er en snack der både tilfredsstiller den søde tand og giver god mæthed. De er lavet med naturlige ingredienser som dadler, havregryn, kokosmel, mandler og revet gulerod, og resultatet er små, bløde kugler med en dejlig smag, der straks leder tankerne hen på gulerodskage. De er perfekte som en sundere eftermiddagssnack, lidt sødt i madpakken – eller bare som et lille energiboost, når du har brug for noget hurtigt og godt.

Dadelkugler med gulerod – en lækker snack

Konsistensen er let blød, hvilket gør dem ekstra lækre, men ønsker du en fastere snack, kan du sagtens tilsætte lidt ekstra havregryn eller mandler. De kan nemt justeres efter smag og præference – og det bedste er, at de hverken kræver bagning eller særlige køkkenredskaber. Du kan have dem klar på under 15 minutter.

Jeg serverede dem for mine to drenge og deres to kammerater til en legeaftale, og de blev bogstaveligt talt revet væk. De skal helt sikkert laves igen og gives med i madpakken.

Kan holde sig på køl i 1-2 uger.

Mere til chokolade, så tjek de her dadel brownie chokoladekugler

Ingen bedømmelser
Forb. tid: 15 minutter
Simretid:15 minutter
Samlet tid
30 minutter
Serveringer 22

Ingredienser

  • 50 g mandler
  • 60 g havregryn
  • 100 g kokosmel
  • 1-2 tsk stødt kanel
  • 200 g dadler uden sten
  • 1 stk gulerod revet fint
  • 2 spsk vand

Sådan gør du

  • Kom mandler og havregryn i en minihakker og blend godt sammen.
  • Tilsæt herefter 50 g kokosmel, kanel, dadler, gulerod og vand deri og hak fint sammen.
  • Stil på køl i min. 15 min
  • Tril til 22 kugler og rul dem i kokosmel i en skål.
  • Opbevar i lukket boks i køleskabet.
dadelkugler med gulerod - carrot cake balls
dadelkugler med gulerod - carrot cake balls

Relaterede opskrifter

dadelkugler med krymmel til madkassen

Dadelkugler med tivolikrymmel

pizza twisters med pikantost og skinke

Pizza twisters med pikant ost og skinke

pizzapakker med skinke og pepperoni

Pizzapakker med skinke og pepperoni

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift