De her nemme og lækre blinis skal serveres ril dronningens nytårstale i år. Der er en i selskabet, som ikke er så vild med fisk, og der er de her helt perfekte. Er du mere til fisk, så tjek opskrift her
https://madmusen.dk/2016/02/08/blinis-med-laks-og-floedeost/
Blinis kan laves i god tid og fryses ned. Dejen tager 5 min at blande sammen, og skal så blot steges på panden.
Hvis man skal lave “autentiske” blinis skal man bruge halv hvedemel/ halv boghvedemel. Men jeg har lavet disse blot på hvedemel og de er super gode.
Blinis med chiliost og sprød parmaskinke
En genial appetizer eller snack til festen
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 16 stk
Ingredienser
- 100 g hvedemel eller 50 g boghvede+50 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
- 2 stk æg
- 1/2 dl mælk
- Smør til stegning
- 4 skiver parmaskinke
- 16 stk små basilikums blade
- 250 g naturel Philadelphia
- Chilisovs mængde alt efter hvilken sovs og hvor stærk du ønsker den
Sådan gør du
- Find to skåle frem
- I den ene skål piskes æg og mælk sammen
- I den anden skål blandes mel, salt og bagepulver
- Pisk æggeblandingen i melblandingen indtil der ikke er flere klumper i
- Smelt smøret på en pande og brug 1 spsk til at hælde små klatter på panden (så de ikke røre hinanden)
- Lad stege ca 2 min pr side
- Tag af. Opbevar et par dage på køl eller i fryseren.
- Bland flødeost og chili i en skål, kom evt i sprøjtepose med tyl i.
- Steg parmaskinken på en meget varm og tør pande i nogle minutter, tag af og afkøl
- Pynt hver blinis med lidt smøreost, et stykke sprød parmaskinke og et basilikumsblad
Pingback: Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen
Pingback: Blinis med laks og flødeost - Madmusen