Jeg har tidligere lavet pulled pork med stor succes. Har i noget tid tænkt på, at jeg ville lave pulled chicken, som ikke tager så lang tid. Det skal dog stadig have 2,5 time i ovnen og stå i marinade inden, så det skal ”sættes over” i god tid. Det gode er dog, at det passer sig selv i ovnen, så arbejdstiden er minimal.
Kødet bliver super mørt og lækkert, og pulled chicken kan bruges i salat, pita, burger, tortilla eller lign.
Jeg serverede med hjemmelavede pitabrød og blandet salat samt creme fraiche dressing.

Pulled chicken
Virkelig lækker at bruge i eks. pita eller en lækker frisk salat
Udskriv
Pin
Anmeld
Antal: 4 personer
Ingredienser
Marinade
- 1 dl barbecue sovs havde en jeg havde købt i supermarkedet, tænker du kan bruge de fleste versioner
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. spidskommen
- 2 spsk. olivenolie anden olie kan bruges
- 2 spsk. brun farin
- 2 tsk. salt
Øvrige
- 600 g kyllingebryster 3 stk.
Sådan gør du
- Kom kyllingebrysterne i en frysepose og hæld ingredienserne til marinaden deri. Lad det gerne stå og trække i ca. 1 time i køleskabet (eller gør det klar aftenen før og lad det marinere natten over).
- Tænd ovnen på 125 grader.
- Hæld kyllingebrysterne og alt marinaden i en stegeso (alternativt pakkes det hele ind sølvpapir og ligges i et ildfast fast).
- Stil i midten af ovnen og lad det stå i 2,5 time.
- Tag kødet ud og skil kødet fra hinanden med 2 gafler. Det vil hurtigt suge marinaden fra skålen (sølvpapiret) op.
- Server evt. med pitabrød, blandet salat og dressing.

Pingback: Kålsalat med mormordressing – Madmusen.dk