Jeg holdte for nyligt en fest for 30 personer. Da vi var mange, havde jeg brug for at lave mad der kunne forberedes i forvejen, men samtidigt var super lækkert. Jeg lavede Pulled Pork burger med hjemmelavede brød. Jeg ville ikke mangle kød og lavede 500 g pr person. Det viste sig at være alt for meget – vil være mere passende med ca. 300 g pr. person.
Det 3 gode ting ved pulled pork er: kødet er billigt, det bliver nemt mørt og det passer sig selv i ovnen.
Ingredienser 6 personer, 11 timer tilberedningstid (i ovnen)
- 1 nakkefilet af svinekød på ca. 2 kg.
- 1/4 dåse krydderi (Købt i supermarked. Man kan også lave sin egen krydderiblanding).
Fremgangsmåde
- Stegen gøres klar dagen før.
- Afpuds overflødigt fedt og sener af (lidt ligesom med en mørbrad).
- Vend stegen i krydderiblandingen. Den skal have krydderi over det hele.
- Put i en pose og lad den marinere i køleskabet til næste dag.
- Lig stegen i en dyb bradepande eller ovnfast fad.
- Tænd ovnen på 100 grader.
- Bag stegen midterst i ovnen i 11 timer.
- obs. Det kan være nødvendigt at hælde overskydende væske fra (kan gemmes og bruges inden servering).
- Tag stegen ud og skil den ad med 2 gafler.
- Serveres eks. som burger, i tortilla med salat/coleslaw og barbecuesauce. Kan også serveres med salat til.
Pingback: Pulled pork bowl - Madmusen.dk