Nem wokret med nudler, svinekød og grøntsager
Denne wokret med nudler, svinekød og masser af grønt er den slags hverdagsmad, der både er hurtig, smagfuld og tilfredsstillende. Det er en nem wokret, som er perfekt til travle hverdage, hvor maden gerne må være fyldt med grøntsager og god smag. Kombinationen af spidskål, forårsløg, gulerødder og spinat giver retten både sprødhed, farve og friskhed, mens svinekødet bidrager med fylde og saftighed.
Ingredienser
- 1 spsk olie til stegning
- 400 hk svinekød 4-7 %
- 4 fed hvidløg hk fint
- 3 stk forårsløg skåret i tynde skiver
- 2 stk gulerødder skrællet og skåret med juliennejern
- 1/2 stk spidskål snittet fint
- 250 g frisk spinat
- 200 g risnudler
- 1 stk lime skåret i både (til servering)
- evt. sød chilisovs til servering
Sovs
- 5 spsk soya
- 5 spsk østerssovs
- 1 spsk sukker
- 2 spsk sesamolie
- 1/2 dl kogevand
Sådan gør du
- Kog risnudlerne efter anvisningen på pakken. Gem 1/2 dl kogevand inden de drænes og skylles i koldt vand
- Kom olie i en wok pande og steg kødet
- Tilsæt nu hvidløg og forårsløg og steg 1 min
- Tilsæt nu spidskål, gulerødder og spinat. Steg til det hele er faldet sammen
- Bland alle ingredienser til sovsen sammen
- Hæld sovsen over maden i wokken sammen med risnudlerne
- Vend de kogte risnudler i wokken sammen med kogevandet
- Server evt med sød chilisovs på toppen
Wok med risnudler og masser af grønt
Risnudlerne udgør basen i denne wokret og passer perfekt sammen med de lynstegte grøntsager og kødet. De er lette i smagen og suger sovsen til sig, så retten får en god sammenhæng uden at blive tung. En wok med risnudler og grøntsager er ideel, hvis du gerne vil have et måltid, der mætter, men stadig føles let og friskt. Samtidig gør de mange grøntsager retten både farverig og nærende.
Asiatisk inspireret sovs der samler retten
Det hele samles af en nem asiatisk inspireret sovs, som hurtigt kan røres sammen af få ingredienser. Sovsen har en fin balance mellem salt, sødme og syre. Den binder nudler, svinekød og grøntsager sammen, uden at overdøve råvarerne. Det gør retten velegnet som både hurtig aftensmad og som en fleksibel opskrift, der nemt kan tilpasses efter sæson og indhold i køleskabet.
Vera Nørregaard
Hurtigtkavet, velsmagende, prisbillig ret, dund ret – vi elsker den
Lisbeth
Hvor mange forårsløg skal man bruge, det fremgår ikke af opskriften.
Kh Lisbeth
madmusen
Tak for at skrive Lisbeth, den var smuttet. Det er skrevet ind nu – 3 stk forårsløg 😉