1

Vafler med chokolade

Jeg har tidligere lavet vafler med skinke og ost og deraf kom ideen om vafler med chokolade knapper i.

De her vafler blev super sprøde og der var ingen problemer med at chokoladen hang fast. Et kæmpe hit hos de små! Jeg serverede med flormelis og et frugtfad.

Ingredienser (16 stk)

  • 2 æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 dl mælk
  • 2 dl kærnemælk
  • 5 dl vand
  • 200 g smeltet smør
  • Smør til stegning
  • 450-500 g hvedemel
  • 4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • 100-150 g mørke chokoladeknapper

Fremgangsmåde

  • Kom æg, sukker, mælk, kærnemælk, smeltet smør og vand i en skål og pisk sammen
  • Bland mel, bagepulver, salt og vanille i en andne skål
  • Hæld melblandingen ned til det øvrige og pisk, til det er blandet godt
  • Kom lidt smør i vaffeljernet og en klat dej (ca 1 dl passer i mit vaffeljern) drys lidt chokoladeknapper på og bag færdig



Hulk vafler med spinat

Super nemme vafler, som mine drenge på 3 år var vilde med. Herhjemme var det drillenissen, som havde farvet dem grønne. I fremtiden er det hulk vafler🙂

Jeg serverede dem med forskelligt grønt, tunmousse, æg og rejer. Kunne også serveres med kylling eller falafel.

Du kan også prøve at bytte spinaten ud med revet squash eller gulerod.

Ingredienser (ca. 8 stk)

  • 120 g frisk spinat
  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 200 g mel
  • Smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Skyl spinaten og blend den sammen med mælken med en stavblender (eller i en blender)
  • Find en skål og hæld mælke- spinat massen deri
  • Kom de øvrige ingredienser deri og pisk godt sammen
  • Lad det gerne trække i min 15 min på køl
  • Smelt lidt smør i vaffeljernet og steg



Skinke/ost vafler

Super lækkert mellemmåltid eller til at tage med på farten, som alternativ til pølsehorn, pizzasnegle og lign.

Ingredienser 8 stk.

  • 3,5 dl hvedemel
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 3,5 dl kærnemælk
  • 3 æg
  • 60 g smør
  • 80-100 g revet ost
  • 1 pk. skinke strimler
  • smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Find en skål og bland de tørre ingredienser sammen først
  • Tilsæt nu kærnemælk og æg
  • Smelt smørret i en gryde og bland i dejen (Stil evt. dejen på køl til du skal bage dem)
  • Brug ca. 1 dl pr. vaffel , drys med lidt revet ost og skinke og bag i 1-2 min. pr. side (de fleste vaffeljern har en knap der lyser, når de er færdige)



Proteinvafler med spinat

Ingredienser (8 stk)

  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk groft revet parmesan
  • 6 æg
  • 2 dl hytteost
  • 2 dl mel
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber

Fremgangsmåde

  • Skyl spinaten og kom den i en skål
  • Tilføj nu mælk, æg og hytteost og blend med en stavblender til en grøn masse
  • Tilføj den revede parmesan, mel, salt og peber.
  • Varm vaffeljernet op og steg dem en af gangen.
  • Servér med topping efter eget ønske. Jeg serverede dem med pulled chicken, diverse grønt og dressing. Man kunne også lave hk oksekød med krydderi, tunmousse/laks og rejer med asparges. Kun fantasien sætter grænser.