Pestokartofler

Super lækker tilbehør, særligt med nye danske kartofler

Havde nogle veninder på besøg i weekenden og ville gerne lave nogle lækre kartofler, som ikke skulle ‘dynges’ i sovs. Og fordi jeg elsker pesto, kom jeg i tanke om at kombinere små kogte kartofler vendt med hjemmelavet grøn pesto.

Skal du lave lynversionen, så kan du selvfølgelig også købe en pesto. Jeg anbefaler dog at lave din egen, og det tager blot 5 min ekstra.

Du kan sagtens lave pestoen i god tid og opbevare på køl. 

 

Ingen bedømmelser
Samlet tid
25 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 1 kg små kartofler skrællede/skrubbet rene
  • 2 tsk salt

Pesto:

  • 30 g pinjekerner
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. olie
  • 25 g små stykker/revet parmesan

Sådan gør du

  • Sæt en gryde over med vand og 2 tsk salt.
  • Klargør imens kartoflerne (skræl dem eller skrub dem rene).
  • Kom kartoflerne i det kogende vand og kog i ca. 10-15 min (alt efter størrelse. Det er nemmest at stikke en gaffel i en kartoffel og hvis der ikke er modstand og den slipper, så er de færdige).
  • Når de er kogt færdigt, så sies vandes fra.
  • Kom alle ingredienserne i en minihakker/blender og kør til det bliver en glat masse. Smag evt. pestoen til og tilføj mere basilikum eller salt ved behov.
  • Hæld pestoen over de lune kartofler og server.
pesto kartofler

Relaterede opskrifter

Kryddersmør

Kryddersmør med persille og estragon

Kartoffelsalat

Hele kartofler i ovn

Hele kartofler med skræl i ovn

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift