Det her er sådan en ret, som bare altid hitter herhjemme og den er inspireret af min nuværende kødfri pesto pasta opskrift, som er meget populær.
Dette er en pesto pasta med kødboller, som hitter for hele familien. Har du tralvt, så kan du også vælge at bruge en købe pesto, så er det blot kødbollerne du skal røre sammen og stege. Det er også en god hverdagsret, som kan laves til 2 dage.
Du kan nemt tilføje grøntsager i sovsen eller servere gnavegrønt ved siden af.
Ingredienser
Kyllingekødboller
- 400 g hakket kyllingekød
- 1 stk æg
- 1 dl pankorasp
- 3 spsk mælk
- 1 stk lille løg skrællet og revet fint
- 1 tsk øko citronskal revet fint
- 1 tsk salt
- friskkværnet peber
Grøn pesto
- 1 stor håndfuld basilikum
- 1 fed hvidløg
- 75 g parmesan skåret i store tern
- 0,75 dl olie olivenolie eller solsikke
- 30 g pinjekerner
- salt
Øvrige
- 400 g spaghetti
- 1,5 dl kogevand
- 1,5 dl piskefløde kan erstattes af madlavningsfløde
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til kødboller sammen i en skål og lad hvile i 10 min
- Kom ingredienserne til pesto (pånær salt) i en minihakker og blend fint. Smag til med salt
- Kog spaghetti efter anvisning på pakken. Gem 1,5 dl kogevand og dræn så
- Steg kødbollerne i en pande med lidt olie indtil gennemstegte og lig fra på en tallerken
- Kom pesto på panden sammen med kogevand og fløde og rør sammen til en sammenhængende sovs. Vend spaghettien deri og til slutkødbollerne. Server straks.