Madmusen
pastasalat med avokadodressing 4

Pastasalat med avokadodressing

En nem salat til sommer- og grillmad

Jeg har længe gerne ville lave en nem pastasalat med avokadodressing. Du ved, sådan en pastasalat, som kræver minimal tid at bikse sammen og som kan bruges til alt. Den er bedst om sommeren, for så kan du bruge friske majskolber på toppen, som grilles godt af. Det giver en virkelig skøn smag. Denne pastasalat bliver din nye ‘go to’ til sommer- og grillmad.

Du kan nemt tilføje grøntsager alt efter hvad du har liggende. Brug eks. peberfrugt, frisk rucola og agurk. Jeg har valgt at lave en dressing med nødder i, som indeholder en masse sunde fedtstoffer og giver mæthed. Ønsker du at lave dressing uden nødder (mere kaloriefattig), så kan du blot undlade dem og så justere mængden af vand deri. Græsk yoghurt er mere syrlig, proteinrig og kalorielet sammenlignet med eks. creme fraiche, men det kan sagtens byttes ud med hinanden.

Har du lyst til endnu mere inspiration til lækre sommersalater, så tjek også de popoulære opskrifter på sommersalat eller sommersalat med nektarin

Ingen bedømmelser
Samlet tid
20 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 400 g pasta
  • 2 stk friske majskolber
  • 200 g cherrytomater skyllet og halveret
  • 1 stk rødløg skrællet, halveret og skåret i tynde skiver
  • 40 g frisk babyspinat skyllet
  • 1 stk avokado skrællet og skåret i små stykker
  • evt. 30 g ristede pinjekerner til servering

Avokadodressing

  • 1 stk avokado
  • 40 g frisk babyspinat skyllet
  • 1 dl græsk yoghurt 10%
  • 1 lille fed hvidløg skrællet
  • 2 spsk usaltede cashewnødder
  • 1/2 stk lime saften derrfa
  • 2 spsk olivenolie
  • koldt vand
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken og skyl kort med koldt vand (så de ikke klistrer sammen)
  • Steg majskolberne på en pande eller grill til de tager farve. Skær af kolben (ønsker du større flager, så skal du koge majsen først)
  • Klargør de øvrige grøntsager

Dressing

  • Kom alle ingredienser (pånær vand, salt og peber) i en blender eller minihakker og blend
  • Hæld vand i til du får en ønsket konsistens
  • Smagt til med salt og peber

Servering

  • Vend den helt afkølede pasta med dressing og grøntsager
  • Top evt. med pinjekerner og server
pastasalat med avokadodressing 4

Relaterede opskrifter

pastasalat med karrydressing

Pastasalat med karrydressing

Pikantost pastasalat

Pastasalat med kylling, bacon og burgerdressing

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift