mini toast med scrambled eggs

Mini toast med scrambled eggs

Super til brunch eller eftermiddagssnack

Der er noget helt særligt ved mini toast – små, sprøde bidder. De er perfekte som en del af en hyggelig brunch eller som en eftermiddagssnack, når sulten melder sig mellem måltiderne. Hos os har de fået en fast plads på menuen, især efter skole, hvor sultne drenge vælter ind ad døren og leder efter noget, der både mætter og smager godt. Mini toast med scrambled eggs er blevet en favorit – en kombination af det sprøde brød og den bløde, cremede røræg og den smeltede ost gør dem uimodståelige.

Du kan evt. komme tynde skiver af avokado, frisk spinat eller en skive tomat i efter stegning.

Mini toast med scrambled eggs – server med grønt og frugt

Jeg serverer dem ofte sammen med udskåret frugt, sprøde grøntsagsstænger og måske lidt dip ved siden af. Det gør det nemt og overskueligt, og så får de også noget frisk og farverigt på tallerkenen. Det er også en oplagt måde at få brugt rester af brød eller æg, og du kan nemt justere fyldet alt efter, hvad du har i køleskabet.

Uanset om du laver dem til gæster, børn eller bare til dig selv, er de nemme at gå til og svære at modstå. Her får du opskriften på mine små, sprøde mini toast med scrambled eggs – en simpel, men lækker løsning til hverdag og weekend.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
15 minutter
Serveringer 8

Ingredienser

  • 1 stk baguette
  • 2 stk æg
  • salt og peber
  • 30 g revet cheddar
  • smør til stegning + evt. til at smøre på brødet

Sådan gør du

  • Skær baguetten i 16 skiver
  • Kom smør på en pande og knæk æggene ud. Rør rundt på panden med lidt salt og peber til de er gennemstegt
  • Fordel æ på 8 stykker brød, drys med revet ost og kom 1 skive brød på igen (som evt. bliver smurt med lidt smør)
  • Kom i paninijern og steg gyldne
mini toast med scrambled eggs
mini toast med scrambled eggs

Relaterede opskrifter

friterede djævleæg 6 - devilled eggs

Friterede ‘djævleæg” (deviled eggs)

Spicy æggesalat på ristet toast

tortilla toast

Tortilla toast

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift