Okay, allesammen! Det her er virkelig en lækker ret, som ikke tager meget mere end 30 min at lave! Men det syrlige hvidvin, den cremede fløde, de let søde friske hvide asparges og saftig kylling – mums altså!
Jeg servede med ris til, men pasta kunne også være lækkert. Evt en frisk og simpel salat, hvis du ønsker mere grønt.

Ingredienser
- 4 stk kyllingebryster
- 8 stk friske hvide asparges
- 1/2 terning kyllinge bouillon
- 1 dl hvidvin
- 2 stk skalotteløg evt 1 alm. i stedet, hk fint
- 1 fed hvidløg hk fint
- 1/4 liter piskefløde kan erstattes af madlavningsfløde
- 1 stængel citrongræs kan undlades og lidt citronsaft bruges
- 1/2 dl vand
- Salt og peber
- Frisk salvie
- 1 tsk paprika
- 1,5 spsk smør/olie
- Servér gerne med ris eller pasta
Sådan gør du
- Krydr kyllingen med salt, peber og paprika
- Smelt smør på en stor pande ved høj varme og steg kyllingen i 7-8 min ved middelvarme , derefter 5 min på den anden side (tag af og stil på en tallerken under stanniol indtil servering)
- Knæk bunden af aspargesene og skræl dem (pånær det øverste stykke)
- Del hver asparges i 3/4 dele
- Skær citrongræs over i 3 store dele og mas lidt flad med knivbladet
- Sæt vand over til ris eller pasta
- Kom løg og hvidløg på panden, hvor kyllingen blev stegt i 1-2 min
- Kom nu bouillonterning og hvidvin på og lad simre igen i ca 2 min
- Tilføj asparges, citrongræs, fløde og vand og lad småsimre i ca 10 min (så asparges stadig har bid)
- Tag citrongræs stænglerne op og smag sovsen til med salt og peber
- Skær kyllingen i skiver og anret i sovsen
- Drys med frisk salvie
- Server med pasta eller ris og evt salat






Kikki
Oh my goodness! Det er super lækkert 🤩 Jeg lavede den her til aften, mega nem ret og fuld af smag😋 Det bliver ikke sidste gang jeg laver dette💖 Tak🫶
Pernelle
Super lækker ret!
Madmusen
Det er jeg glad for at du synes Pernelle
Bente
Fulgte opskriften slavisk, men synes ikke der er så meget smag i sovsen.
Madmusen
Den er også lidt mild for ikke at overdøve de hvide asparges ☀️
Anna
Hej, er den sund? Jeg kan ikke helt vurdere det haha – men den ser super lækker ud!
Madmusen
Det er ikke en kalorielet ret, nej
Karin Kaasby
Lækker opskrift – smagte vanvittig godt og var let og enkel at gå til – så tak for at videregive opskriften
Madmusen
Skønt at høre! Tak for din feedback Karin☺️
Anne A
Fantastisk opskrift. Fuld af smag. Lavet lidt ændringer som passer bedre til mig❤️
Madmusen
Tusind tak for den dejlige feedback. Og super at du rettede den til, så den passede lige til dig 🙂