Madmusen
kæmpe studenterbrød kage

Kæmpe studenterbrød kage

En klassiker i XXL-format

Kæmpe studenterbrød – en klassiker i XXL-format

Når man skal bage til mange – og gerne vil ramme noget, som næsten alle elsker – så er det svært at komme udenom studenterbrød. Den klassiske kombination af chokolade, sødme og nostalgi gør det til en kage, der forener generationer. I denne version er studenterbrødet lavet som én stor kage, perfekt til at skære i kvadrater og dele med et helt hold – fx til en god gammeldags hyttetur.

Trøffelmassen er selve hjertet i kagen: rig, intens og uimodståelig. Den er lavet af en blanding af kagerester – måske en rest chokoladekage, muffins eller roulade – eller man kan bruge købe-kager, hvis tiden er knap. Det hele smuldres og røres sammen med smør, marmelade, kakao og lidt romessens, til massen er tæt, blød og fyldt med smag. En perfekt måde at undgå madspild og samtidig få en uimodståelig midte til kagen.

Èn kage – flere udtryk

Og netop glasuren kan du lege med, hvis du vil variere udtrykket lidt. Den klassiske hvide glasur er selvfølgelig med her, men det kan også være lyserød eller lyseblå (oplagt til børnefødselsdag, konfirmation, studentergilde og barnedåb).

Du kan drysse med farverig krymmel for et festligt udtryk, vælge kokos for en lidt mere afdæmpet og raffineret smag – eller måske gå all in med hakkede nødder eller små chokoladeknapper. Der er ingen regler, kun muligheder.

Kæmpe studenterbrød kage – kan laves i god tid

Kagen er perfekt til at tage med: Den holder sig godt, også når den skal transporteres, og den er nem at skære ud og dele. Og så er der bare noget hyggeligt ved at samles om en stor hjemmebagt klassiker, uanset om det er ved lejrbålet, i hytten om aftenen eller som belønning efter en lang dag i naturen.

Så værsgo – en kæmpe studenterbrødskage, bagt med kærlighed, klar til at skabe gode minder og glade maver. God tur!

Se endnu flere opskrifter på kæmpe kager Her

5 fra 3 stemmer
Forb. tid: 45 minutter
Simretid:15 minutter
Samlet tid
1 time
Serveringer 30

Ingredienser

Mørdejsbund

  • 300 g hvedemel
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 knivspids salt
  • 150 g koldt smør
  • 1 stk æg

Trøffelmasse

  • 2 kg kagerester (eller købekage) jeg brugte 3 mazarinkager, 2 chokolade roulader og 2 hindbærroulader
  • 1 spsk hindbærsyltetøj
  • 3 spsk romessens
  • evt. 1 spsk mandelessens
  • 6 spsk kakaopulver

Øvrigt

  • 800 g flormelis
  • 1-1,5 dl kogende vand
  • 4 spsk hindbærsyltetøj
  • farverig krymmel

Sådan gør du

Mørdejsbund

  • I en skål blandes mel, flormelis, vanillesukker og salt sammen
  • Kom små tern/skiver af det kolde smør i blandingen og smuldr smørret i
  • Tilslut tilsættes ægget og massen samles til en dej (ælt ikke mere end nødvendigt, den skal bare lige samles)
  • Pak dejen ind i husholdningsfilm og kom på køl i min. ½ time 
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Efter de 30 min tages dejen ud. Rul mørdejen ud i et tyndt jævnt lag (evt imellem 2 stykker bagepapir). Skal kunne passe til en bageplade på 40x 32cm
  • Prik huller i dejen med en gaffel og bag gylden i ovnen i ca. 12-14 min 
  • Tag ud og lad afkøle helt

Trøffelmasse

  • Kom ca. halvdelen af kagedejen i en røremaskine sammen med de øvrige ingredienser og rør godt sammen.
  • Tilsæt det sidste kage og rør det hele godt sammen. Smag til med romsessens og syltetøj

Glasur

  • Kom flormelis i en skål og hæld lidt vand i ad gangen – til du får den ønskede konsistens (den må gerne være forholdsvis tyk)

Kagen samles

  • Smør den afkølede mørdejsbund med hindbærsyltetøj
  • På et bagepapir formes trøffelmassen til en størrelse der passer til mørdejsbunden og den flyttes derpå
  • Tilslut fordeles glasuren på kagen og den drysses med krymmel
kæmpe studenterbrød kage 9
kæmpe studenterbrød kage 2
kæmpe studenterbrød kage

Relaterede opskrifter

kæmpe chokolade kage til mange med bær 3

Kæmpe chokoladekage i bradepande

Den du ved nok – kage

Kæmpe jordbærkage til mange (i bradepande)

Kommentarer til opskriften

21 comments
  • Sibel Kekec Schjøtz

    5 stars
    Tusind taaaaaak for at dele en super god opskrift, den blev bagt til en fødselsdag og alle var vilde med den Nu skal den så bages til min lillesøsters reception, da hun også var en af dem som synes det var super god❤️

    • Tak for den skønne tilbagemelding Sibel, det er virkelig dejligt at den skal bages igen ☺️

      vh Josephine

  • Tina Tveen Knudsen

    Hvor lang tid før servering kan jeg lave Kæmpe studenterbrød kagen ?

    • Hej Tina

      Den kan holde sig på køl et par dage. Men ellers kan du fryse den og så tage op i god tid

      vh Josephine

  • Hej Josephine

    Hvor lang tid i forvejen skal kagen tages op inden festen, hvis den fryses?
    Og er det det hele, der kan fryses, altså både mørdejen og trøffelmassen?

    • Hej Christina

      Har ikke selv frosset den før, men ved at man kan. Jeg ville selv gøre det uden glasur på og tage op min 6 timer før og stille på køkkenbordet, da det er en stor kage. God fornøjelse med det ☺️

      vh Josephine

  • Hejsa.

    Kan man godt lave dejen dagen før?

    • A

      Det kan du sagtens Andreas.

      vh Josephine

    • Skal den opbevares på køl

      • A

        Nej, jeg vil anbefale at du opbevarer den godt tildækket ved stuetemperatur.

      • Hvis jeg laver den ved middags tid dagen før at den skal serveres om eftermiddagen. Hvordan opbevare jeg den så bedst? Og skal jeg vente med at komme glasur og krymmel på til på dagen?

        • A

          Hvis muligt, så ville jeg opbevare tildækket på køkkenbordet og så komme glasur og krymmel på på dagen. God fornøjelse med det, hilsen Josephine

  • 5 stars
    Lækkert lige mig

  • Benthe Christensen

    Hej!
    Jeg har ikke tidligere været god til romkuglemassen, synes den
    bliver for tynd, men har også kørt den i foodprocessor, kan se du kører i røremaskine, er det så med K-spaden? Kan ikke helt forestille mig den kan køre det sammen? Vil lave den til en sommerfest, hvor vi bliver ca 25 personer, laver også en anden stor kage, mon så ikke det rækker. Vh Benthe

    • A

      Foodprocessor blender mere end den blot rører den sammen. Jeg gør det i røremaskine, men ellers brug et piskeris i en skål i stedet for. Det tænker jeg lyder som en god plan 😄

  • Hvis man nu halverer opskriften, hvilken størrelse bradepande tænker du ville passe til halv portion?

  • Finn Gøtzsche

    5 stars
    Nu er det 3 gang at jeg laver “dine” studenterbrød.
    Jeg er en mand på 60 år, og familien er vilde med disse studenterbrød. 2 gang jeg lavede dem, måtte jeg kører ud til ungerne (ung mand på 36, og en ung kvinde på 29) og aflevere en 1/4 kagen til hver af dem. For mig er det som at komme tilbage til tiden i folkeskolen, hvor vi i spisefrikvarteret gik en tur i butikkerne for at få “lidt guf”. I dag er så 3 gang disse studenterbrød er blevet”produceret”, og ungerne ved endnu ikke, at de er lavet … måske skal de ikke vide det denne gang 😂😁🤣
    Tak for en dejlig opskrift. De bedste hilsner Finn

    • A

      Haha hvor herligt Finn. Hvor sødt af dig at dele med familien – men så synes jeg dag også godt, at du må undlade at fortælle dem at du har bagt denne gang 😉 Hilsen Josephine

  • Hvor længe vil du mene at kagen kan holde sig?

5 from 3 votes

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift