Madmusen

De sprødeste kyllingenuggets

Lav dine egne lækre nuggets, som slår take away versionen

Er du vild med kyllingenuggets, så skulle du prøve at lave dine egne. Med denne opskrift får du de lækreste og super sprøde nuggets. Jeg kan bedst lide at stege mine i fedstof på panden, men skal du spare på kalorierne, så kan du også bage dem i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 min (sprøjt dem evt. med en anelse olie) eller i en airfryer.

Jeg serverede dem med en grønkålssalat, kogte pasta og en lækker dip (pesto, haydari, aioli, chilisovs eller lign.)

Ingen bedømmelser
Samlet tid
20 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 2 stk kyllingebryster (ca. 400 g)
  • 2 stk æg pisket sammen
  • 1,5 dl mel
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk peber
  • 75 g tortilla/nachos chips
  • 1 dl rasp
  • Fedtstof til stegning

Sådan gør du

  • Skær kyllingebrysterne ud i tynde skiver (ca. 0,5 cm i tykkelsen)
  • Gør klar til panering
  • Pisk æggene sammen i en skål
  • I en tallerken blandes mel, salt og peber sammen
  • Kom chipsene i en frysepose og knus dem med en ske eller hånden, så stykkerne er rimelig små (men det er fint der er nogle lidt større flader også). Bland chipsene med raspen og kom i en tallerken
  • Dyp nu kyllingestykkerne rundt i melet, dernæst æg og til slut rasp/chips blandingen
  • Steg i fedtstof på en pande ved middelvarme i ca. 2 min pr side.

Relaterede opskrifter

Nuggets, pasta, haydari samt gnavegrønt

Tortellini med kylling og alfredosovs

Cæsar salat wrap

Cæsar salat wrap

Kommentarer til opskriften

4 kommentarer
  • Har du prøvet dem i airfryer? Jeg har lige købt en, så jeg er ret uerfaren på det punkt.

    • Nej det har jeg ikke, men jeg tænker sagtens at de kan laves deri

      vh Josephine

  • Hej 🙂

    Jeg skal bruge din opskrift til nuggets til madkundskab. Hvor mange stykker får du ca. ud af 400g kyllingebryst?

    Hilsen Michelle

    • Hej Michelle

      Ca. 1o nuggets pr kyllingebryst. God fornøjelse til dig og klassen.

      vh Josephine

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift