Det er super nemt at lave kødboller i et fad i ovnen. Og de her kødboller er super smagfulde – bl.a. fra revet cheddar, chorizo og persille.
De kan serveres til en lækker tomatsovs og spaghetti eller med små spyd i på tapasbordet. Jeg serverede dem i en skål og dertil tzatsiki, flute samt broccolisalat med ovnbagte tomater, cashewnødder og parmesanflager.
Ingredienser
- 500 g hk oksekød 8-12%
- 150 g chorizo skåret i små stykker
- 3/4 dl revet cheddar
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- 1 tsk chiliflager
- 2 tsk oregano
- 1 æg
- 1/2 løg hk fint
- 2 fed hvidløg hk fint
- 1/2 dl mælk
- 1/2 dl rasp
- 1 håndfuld frisk persille hk fint
Sådan gør du
- Bland det hele sammen i en skål med en elpisker med dejkroge
- Dæk skålen med film og stil på køl i min. 30 min
- Tænd ovnen på 220 grader
- Tag en spiseske og form store kødboller og lig i et ildfast fad med bagepapir i bunden
- Bag kødbollerne i ca. 12 min (alt efter størrelse – tag evt en ud og skær over, for at tjekke om de er gennemstegt)
Nem tapas - som kan tages med på tur - Madmusen
[…] kyllingespyd, chorizo, serranoskinke, små frikadeller/kødboller https://madmusen.dk/chorizo-koedboller-i-ovn/ og […]
Else Marie
Hej. Er det 220 grader almindelig eller varmluftsovn?
Pft
Madmusen
Det er varmluft, godt at du spørger Else Marie.
Pøj pøj med dem
vh Josephine
Jytte Friis
Kan kødbollerne fryses
Mvh
Jytte
Madmusen
Det kan de godt ✨
Vh Josephine