Madmusen

Blinis med laks og flødeost

Lækre som forret eller appetizer

Blinis ligner en amerikansk pandekage, men den minder mere om en brøddej med gær. Du kan variere med alverdens fyld ovenpå. Jeg havde ikke fået fat i en blinispande, men det gik helt fint uden. De ser super ud når de serveres på et fad med flere etager som på billedet. Servér som tapas, appetizer eller forret.

Jeg har også en blinis uden fisk, klik her https://madmusen.dk/2021/12/28/blinis-med-chiliost-og-sproed-parma/

Ingen bedømmelser
Forb. tid: 40 minutter
Simretid:2 timer
Samlet tid
2 timer 40 minutter
Serveringer 24

Ingredienser

  • 3 dl hvedemel
  • 1 dl boghvedemel
  • 4 tsk. tørgær
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg
  • 2 dl sødmælk
  • 2 dl creme fraiche 18 %
  • Smør til stegning

Topping

  • 1 stor pakke røget laks i skiver
  • 1 bøtte frisk dild
  • 1 Philadelphia ost naturel

Sådan gør du

  • Sigt hvedemelet i en si over en skål.
  • Når det er sigtet, blandes det med boghvedemelet, salt og tørgæren.
  • Varm mælken i en gryde, så det er lunt og tag af varmen. Ikke for varmt – så ødelægger det gærens funktion.
  • Æggene deles i blommer og hvider.
  • Pisk æggeblommer, creme fraiche og mælk sammen.
  • Brug elpisker, når du blandet melmassen med æggemassen. Det bliver en tyk dej.
  • Stil på køl i ca. 1 time.
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen fra køleskabet.
  • Når de er vendt i dejen, stilles den atter på køl i 1 times tid. (obs dejen hæver meget og minder meget om en almindelig ‘bolle’dej).
  • Kom smør på en varm pande og smelt det.
  • Put en klat på panden svarende til ca. 1 spsk. pr.stk.
  • Dejen hæver godt op og bliver høj.
  • Når den er gylden på begge sider tages den af varmen.
  • Når den er afkølet kommes toppingen på.

Noter

Jeg vil anbefale 3 pr mand til servering. Kan fryses ned og tøes op i ovnen inden servering. 

Relaterede opskrifter

Blinis med chiliost og sprød parma

Laks med flødeost på sprød bund

squashruller med laks og flødeost

Squashrulle med laks og flødeost

Kommentarer til opskriften

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift