Koldhævede græskarboller

Langtidshævede græskarstykker

image_pdfimage_print

Lige siden jeg delte min ‘plain’ opskrift på langtidshævede boller https://madmusen.dk/2023/01/12/langtidshaevede-boller/ er der mange der har skrevet og spurgt, hvorvidt de kunne laves mere grove eller med kerner i. Jeg ved at andre, har haft skiftet 150-200 g af hvedemelet ud med noget grovere med succes.

Og her får du en lækker version med græskarkerner. Har du ikke græskarkerner kan de erstattes af solsikkekerner, hørfrø eller lignende.

Koldhævede græskarboller

Langtidshævede græskarstykker

De nemmeste boller, som hverken skal hæve eller formes i hænderne
5 fra 4 stemmer
Print Pin Anmeld
Keyword: boller, brød, brunch, græskar, langtidshævede, morgenmad, rundstykker
Forb. tid: 5 minutter
Hævetid: 10 timer
Samlet tid: 10 timer 5 minutter
Servings: 9 stk

Ingredienser

  • 10 g gær alm fra køl (ikke tørgær)
  • 3,5 dl koldt vand
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt
  • 1 dl græskarkerner kan erstattes af solsikkekerner
  • 420 g hvedemel

Sådan gør du

  • Gæren udblødes i en stor skål med det kolde vand (rør blot med en ske)
  • Tilsæt derefter salt, honning og græskarkerner
  • Rør til slut melet sammen med massen
  • Kom film over skålen og stil på køl til næste dag (min. 10 timer)
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Kom 2 dl vand i bunden af en bradepande som skal stå nederst i ovnen
  • Med en ske klattes 9 stykker dej ud på en bageplade med bagepapir
  • Du kan evt. drysse med kerner på toppen
  • Bages midterst i ovnen i ca. 15-20 min

Noter

Hvis du ikke oplever at de bliver sprøde, så giv dem evt 5 min ekstra tid i ovnen og/eller tag bradepanden med vand ud, såfremt det ikke er fordampet undervejs 
 

13 Comments

  1. Er det muligt at bruge tørgær? Kan ikke få frisk gær. Tak for dejlige opskrifter 😋

    • Det kan man sikkert sagtens. Ved bare ikke hvad mængden i så fald skal være, desværre 😊

      • Sådan omregner du mellem frisk gær og tørgær
        Du skal bruge ca. 1 gram tørgær for hver 4 gram frisk gær. En pose tørgær på 12 gram svarer til 50 gram frisk gær.

  2. Kan man erstatte hvedemel med noget andet. Spiser glutenfrit brød😊😊 de ser så lækre ud

  3. 5 stars
    Jeg kom 120 gr grahamsmel i og 300 gr hvedemel. De blev rigtig gode 😊

  4. 5 stars
    Nemme gode friskbagte boller
    Jeg dyppede skeen i lidt madolie så var det nemt at forme bollerne på bagepladen

  5. Charlotte Lange Hald

    5 stars
    Så lækker og nem opskrift😊 dejligt du nævner, hvordan man kan gøre bollerne mere grove også😊

  6. 5 stars
    Vildt lækre boller 🙌🏾
    Tror du man kan lade dem hæve længere end de 10 timer? I så fald hvor længe ?

5 from 4 votes

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskrift




*