Butter chicken

image_pdfimage_print

Den her indiske klassiker er super cremet og meget smagfuld. Den er ikke stærk, så børnene kan godt være med. Jeg serverede den med ris, raita (en slags tzatziki) og naanbrød.
Så lækkert og god mad til 2 dage.

Ingredienslisten ser lang ud, men lad dig ikke afskrække for mange af ingredienserne går igen i marinade og sovs.

Hvis muligt så lav marinaden dagen før, så kyllingen kan trække længe.

Butter chicken

En virkelig lækker og smagfuld indisk ret
No ratings yet
Udskriv Pin Anmeld
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Keyword: indisk, kylling
Forb. tid: 40 minutter
Trække i marinade (minimum): 30 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 6 personer

Ingredienser

Marinade

  • 800 g kyllingebryst
  • 1,5 dl yoghurt naturel/græsk yoghurt
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk finthakket frisk ingefær
  • 2 tsk garam masala
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk chilipulver/flager
  • 1 tsk salt

Sovs

  • 3 spsk olie
  • 1 spsk olie + 1 spsk smør
  • 1 stk stort løg hk fint
  • 2 fed hvidløg hk fint
  • 1 spsk finthakket frisk ingefær
  • 1,5 tsk spidskommen
  • 1,5 tsk garam masala
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk chilipulver/flager
  • 1 spsk sukker
  • 500 g passata purrede tomater
  • 2,5 dl piskefløde

Raita

  • 1/2 stk agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk tomat
  • 1,5 dl græsk yoghurt 10%
  • 1 tsk salt
  • 1 stk citron, saften derfra
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • evt lidt frisk koriander

Øvrige ingredienser

  • Naanbrød
  • Ris

Sådan gør du

Marinade

  • Find en stor skål og kom alle de tørre ingredienser deri (chili, salt, spidskommen, gurkemeje og garam masala)
  • Skræl og hak hvidløget og ingefæren fint og kom ned i skålen
  • Kom yoghurt i skålen og bland godt sammen
  • Skær kyllingen i små stykker og vend rundt i marinaden
  • Lad trække i marinaden i min. 30 min og gerne længere (natten over)

Sovs

  • Varm olien op i en høj pande/gryde og steg kyllingen af to omgange i 2-3 min pr gang ved middel/høj varme. Tag derefter op på en tallerken.
  • Kom olie og smør i panden og steg løgene ved middelvarme i 6 min, så de bliver klare.
  • Kom hvidløg og ingefær ned til løgene og steg videre i ca 1 minut
  • Kom nu koriander, spidskommen og garam masala deri og steg i ca 30 sek
  • Kom nu tomat, sukker og chili deri og lad simre (gerne under låg) i 10 min.
  • Sæt evt ris over og lav raita
  • Blend alt i panden til en cremet masse
  • Tilføj derefter fløden og kom kyllingen deri
  • Lad småsimre i 8-10 min til kyllingen er stegt
  • Server med ris, naanbrød og raita

Raita

  • Kom yoghurt i en skål.
  • Pres hvidløg ned i skålen.
  • Kom citronsaft og salt deri.
  • Halver agurken og tag kernerne (midten) ud
  • Skær agurken i små tern og kom i skålen
  • Skær tomaten i små tern og fjern det bløde (kernerne) og kom i skålen
  • Hak mynte og koriander og bland i skålen

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Vurdering af opskrift




*