De her vil nok være et hit til børnefødselsdagen eller hos andre colaelskere. En lidt anderledes cupcake, som er pyntet med små colavingummier.
Ingredienser
Kagedej
- 100 g blødt smør
- 100 g sukker
- 100 g hvedemel
- 2 stk æg
- 2 tsk. kværnet vanille eller 1 stk vanillestang
- 1,5 tsk. bagepulver
- 2,5 spsk. mælk
Frosting
- 250 g blødt smør vigtigt det er blødt, ellers kan det ikke blandes
- 425 g flormelis
- 1 spsk. mælk
- 1,5 tsk colaaroma jeg købte min hos Specialkøbmanden. Kan også fås i de fleste helseforretninger eller Matas.
- 1 knivspids brun pastefarve
Pynt
- 48 stk små colavingummier pr. cupcake jeg fandt nogen i en click-mix.
- evt. tørrede kornblomster
Køkkenredskaber
- 12 muffinforme
- muffinforme i silikone eller metal
- Sprøjtepose med tyl
Sådan gør du
Kagedej
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Kom alle ingredienserne i en røremaskinen (evt. en almindelig skål).
- Kør til du har en god lind dej uden klumper.
- Hældes i muffinsforme ca. 3/4 fyldt op (gerne forme som ligger i en fast form med passende huller, så den ikke bliver mere ‘bred’ under bagningen, men hæver i højden). Er dog ikke en nødvendighed, hvis ikke du lige har det.
- Bages ovnen i ca. 20 min. (prik evt. ned i en med en strikkepind eller gaffel og tjek dejen ikke hænger ved).
- Stilles til afkøling på en rist.
- VIGTIGT at de er helt afkølede, før du pynter dem med frosting, så det ikke smelter.
Frosting og pynt
- Kom ingredienserne til frosting i en skål og rør det sammen i en røremaskine (si evt. flormelis i for at undgå klumper).
- Kom frostingen i en sprøjtepose med tyl og pynt i den form du ønsker.
- Pynt til slut med colavingummier og evt. med tørrede kornblomster