Nu har jeg set denne her flere steder på de sociale medier og nu fik jeg endelig afprøvet den. En virkelig lækker ret, som også er god, hvis du har en rest kødsovs eller kogt spaghetti.

Ingredienser
- 1 stk løg hk fint
- 1 stk grøn peberfrugt hk fint
- 1 tsk italiensk krydderi eller oregano
- 400 g passata
- Salt og peber
- 1 spsk olie til stegning
- 500 g hakket oksekød
Hvid sovs
- 2 fed hvidløg hk fint
- 50 g smør
- 1/2 l madlavningsfløde 15 %
- 50 g friskrevet parmesan
Øvrigt
- 120 g revet mozzarella
- 400 g spaghetti
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Kog spaghettien efter anvisning og dræn for vand
- I en stor pande steges løg i olie i 2-3 min.
- Svits nu kødet i panden, når det er gennemstegt tilføres peberfrugt, passata, italiensk krydderi og lad simre ca. 10 min. Smag til med salt og peber
Hvid sovs
- I en gryde smeltes smørret, tilføj nu hvidløg og steg ca. 30 sek
- Tilsæt fløde og parmesan, lad simre ca. 2 min og smag til med salt.
Klargør til ovnen
- I et ildfast fad fordeles spaghettien, dernæst hældes den hvide sovs over og til slut kødsovsen
- Drys mozzarellaen på og bag i ovnen i 20 min.
Tatiana
Skøn ret!
Louise
Der mangler noget info ift hvor mange grader og alm eller varmluftsovn? 🙂
Madmusen
Hej Louise
Det står i starten at ovnen tændes på 180 grader varmluft og at retten skal ind i 20 min
vh Josephine
Anna-sofoe
Italiensk krydderi hvor køber du det?
Madmusen
Mener jeg har købt det i Føtex
Camilla Højsgård
Smager jo ganske fantastisk / blev nydt af både de unge og forældrene ️
Madmusen
Tusind tak, sikke en dejlig feedback
Joan
Vil du tror man kan varme den tik tok Spaghetti op i mikro ovn? Min søn plejer at får rester som han kan varme i mikroen