Denne her laksesalat er lynhurtig at blande sammen og fungerer godt til eks. tapas, brunch, på blinis, på rugbrød eller i en sandwich.
Hvis du elsker laks er denne rørte laksesalat lige noget for dig. Den kan både laves med røget laks eller varmrøget laks. Jeg serverede min med et hvidløgsbrød til.
Ingredienser
- 100 g varmrøget laks
- 200 g flødeost jeg brugte en med urter, men du kan også bruge en naturel
- 2 tsk limesaft
- 1/4 stk rødløg hk fint
- Salt og peber
- Evt. et bundt frisk dild, hvis du ønsker at lave det som en rulle
Sådan gør du
- Kom laks, flødeost, limesaft og rødløg i en skål og rør godt sammen
- Smag til med salt og peber
- Kom evt på et stykke film og rul til en lang pølse (stil evt på køl)
- Tag forsigtigt ud og rul i finthakket dild
- Servér gerne med brød til
Jette
Super dejlig, nem og velsmagende laksesalat, som vi laver igen og igen
Madmusen
Tusind tak for den skønne feedback Jette
Jytte Brahe Andersen
Det smager gudindegodt 🥰
Hvor længe mon det kan holde i køleskab?
madmusen
Dejligt at høre Jytte. 2-3 dage vil jeg gætte på.