Denne skønne rabarber/jordbær crumble er med marcipan. Vi havde nogle rabarber i haven, som skulle bruges. Mine drenge kunne hjælpe til med at hive dem op ude i haven, skylle, skære over mm. Super hyggeligt sommerdags projekt og virkelig lækker kage. En perfekt kombi af det friske syrlige bær, den sprøde crumble og serveret med en klar creme fraiche, flødeskum eller vanilleis.
Du kan bytte jordbær ud med rabarber, hvis du blot ønsker en “ren” rabarber crumble. Marcipan kan også erstattes af mel.
Ingredienser
- 200 g frosne jordbær friske kan også bruges i sæson
- 200 g rabarber renset vægt
- 1 tsk vanillesukker kan undlades
- 100 g koldt/fast smør
- 50 g hvedemel
- 50 g grofthakkede mandler
- 50 g groftrevet marcipan
- 100 g sukker
- evt. creme fraiche, vanille is eller flødeskum til servering
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
- Skyl rabarberne og fjern evt blade, skær i skiver på ca 1 cm og kom op i et tærtefad eller lign
- Skyl jordbærrene, skær det grønne af og skær ud i 2-3 små stykker pr. bær. Kom op i fadet
- Find en skål og kom smør, mel, vanillekorn og sukker deri
- Smuldr det sammen (så hurtigt du kan, så smørret ikke smelter) – jeg bruger en kniv først og for det “rørt” sammen. Det skal ligne revet ost
- Kom marcipan og mandler i smuldr dejen og drys det over bæren i fadet
- Bages midterst i ovnen i ca 30 min, til toppen er gylden
- Server med enten is, creme fraiche eller flødeskum
Mette
Kan man bruge rabarber der har været frosne ?
Madmusen
Hej Mette
Ja det kan du sagtens. God fornøjelse.
vh Josephine
Ida
Muuuums! Ser SÅ lækkert ud! Glæder jeg mig til at prøve
Et lille tip! Du skriver at i klippede rabarber – hvis det er tilfældet, og i ikke “hiver” dem op, så vil jeg stærkt anbefale det istedet, hvis du/I vel at mærke vil have større chance for flere rabarber kommer igen (og ikke var klar over det)
Madmusen
Mange tak, smagte virkelig også lækkert.
Var faktisk i tvivl om man skulle klippe eller hive dem op. Så mange tak for tippet. Jeg ændrer det i teksten.
God dag og pøj pøj med bageriet