Er du en (af mange) som bare elsker pasta. Så se med her. Den her ret er super simpel – men smager mega godt!
Og som min dreng på 3 år sagde “jeg elsker det her pasta, mor!”. Sådan har han aldrig sagt om andet end kage og søde sager
Jeg tænke, at jeg næste gang vil stege et par laksefileter på panden og så lave i små stykker og vende med tomatsovsen og pastaen. En god ret hvis man gerne vil have de små til at spise noget mere fisk.
Ingredienser
- 500 g tørret parpadelle bred båndpasta – du kan også sagtens bruge skruer, spaghetti eller lign.
- 1 stk løg hk fint
- 2 fed hvidløg skåret i tynde skiver
- 15 stk mellemstore tomater/cherry skåret i kvarte
- Salt og peber
- 1 tsk sukker
- 25 g smør til stegning
- 2 spsk olivenolie til stegning af rejer
- 500 g rå wanami rejer med skal
- 1,5 spsk tomatpure
- 0,75 dl piskefløde eller madlavningsfløde
- 1 håndfuld frisk basilikum
- Lidt revet parmesan til servering
Sådan gør du
- Start med at tø rejerne op (har du ikke gjort det i god tid, så kan du hælde lunkent/varmt vand over kortvarigt og hælde fra igen)
- Pil hale og skal af samt fjern evt tarme
- Varm smøret i en pande og steg løg og hvidløg ved mellemvarme i nogle minutter (til de bliver bløde og gennemsigtige)
- Tilsæt tomaterne og steg nogle minutter igen
- Tilsæt tomatpure, fløde, sukker og lad simre nogle minutter.
- Smag til med salt og peber og tag panden af varmen
- Sæt kogende vand over til pasta og kog pastaen al dente efter anvisning på pakken
- Imens pastaen koger, tager du en ny pande og steger tigerrejerne i et par minutter i lidt olie ved middel/høj varme.
- Hæld de færdige rejer over i tomatsovsen
- Bland tomatsovs og pasta sammen og server i en skål med friskrevet parmesan og frisk basilikum