Jeg elsker at lave gulerødder på denne måde. Skønne bagte gulerødder med lækker knasende parmesan omkring. Super nemt tilbehør med masser af smag. Du kan også sagtens lave opskriften med andre ingredienser i stedet for eks. asparges eller kikærter.
Du kan nemt klargøre alt i fadet og blot stille ind i ovnen inden servering. Dermed også god til gæstemad.

Ingredienser
- 10 stk gulerødder
- 2 spsk olie
- 1 tsk paprika
- 50 g parmesan revet
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft
- Skræl gulerødderne, skær enderne af og halver dem
- I en skål blandes gulerødderne med olie og paprika
- Tag et ildfast fad og kom bagepapir i bunden
- Fordel nu parmesanosten og herefter gulerødderne med den 'flade side' nedad
- Bages i ovnen i 20-25 min til osten er gylden og sprød
Sidsel
Hvor mange grader skal de have i ovnen?
Madmusen
Det er skrevet ind i opskriften nu, beklager
Madmusen
Hej Sidsel. Det var glippet i opskriften, tak for at skrive så jeg kunne rette det til. 180 grader varmluft ovn
Elsebeth Lange
Hvor mange grader på ovnen?