Hvis der er noget jeg er blevet stor fan af, så er det one pot/one pan retter. Det er ofte meget simple retter, som efterlader et minimum af opvask.
Denne er super nem, idet intet tilberedes før andet. Så kom det hele i fadet og stil i ovnen i ca. 40 min. Du kan sagtens varierer den lagt og bytte tomat ud med eks. squash eller gulerødder. Parmesanen kan også byttes med pikantost.

Ingredienser
- 4 stk kyllingebryster ca. 500 g
- 400 g linguine du kan også bruge spaghetti
- 350 g cherrytomater
- 100 g friskrevet parmesan
- 1/2 liter madlavningsfløde 15 %
- 1/2 liter vand
- 3 tsk all round krydderi
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Kom de ukogte linguine i bunden af et ildfast fad
- Placer tomaterne i siderne sammen med kyllingebrysterne. Krydr kyllingen med all round krydderi.
- I en skål blandes vand, fløde og parmesan, som hældes over det øvrige i fadet
- Kom midt i ovnen og rør undervejs (ca. hvert 10 min)
- Efter ca. 40 min er pastaen færdig
Nadia
Vi prøvede med barbecue, da det var det vi havde hjemme….
Og hold nu op hvor var det LÆKKERT!!!
Det er ikke sidste gang vi får det…
Selv børnene på 1 og 3 spiste godt af det…
Madmusen
Tusind tak for skøn feedback. Dejligt at høre at det hittede hele vejen rundt om bordet og at den skal laves igen 🙂
Nadia
Kan man bruge andet som allround krydderi? Paprika, karry, grill, barbecue eller tandoorimix?
Madmusen
Du kan sagtens bruge en eller flere af de krydderier du nævner
Liselotte Thomsen
Det ville måske være en god idé, at skrive i opskriften, at det er 200 grader varmluft . Det var først, da jeg læste kommentarerne, at dette gik op for mig, så retten skulle have en del længere tid end de 40 minutter
Madmusen
Tak for din feedback, det bliver hermed rettet til☺️ Ha’ en dejlig weekend.
Lea
Har prøvet at lave den med penne eller skruer i stedet? ☺️
Madmusen
Nej har jeg ikke endnu. Men tænker det burde kunne lade sig gøre ☺️
Jim Schou
Jeg lavede retten i går og fulgt opskriften til punkt og prikke, på nær det med at røre rundt hver 10 minut, da jeg synes, at det var meget besværligt, men både min hustru og jeg synes, at det smagte fortryllende og det er ikke sidste gang, at jeg laver denne ret.
Nadia
Kan man bruge revet mozzarella i stedet for parmesanost?
Madmusen
Tusind tak for at dele 🙂 Er super glad for at høre, at det var et hit og I kunne undlade at røre i det. Flere der har lavet uden at røre i det, har desværre oplevet at de klistrede helt sammen.
Camilla
Kan man evt bruge andet grønt en cherrytomater? Nogen forslag?
Madmusen
Det kan man helt sikkert. Du kunne erstatte tomaterne med eks. squash eller gulerødder 🙂 Pøj pøj med det.
Karina
Du skriver 40 minutter, men på hvor mange grader i ovnen?
Madmusen
Det står øverst i fremgangsmåden. 200 grader varmluft
Tine
Smagen var sådan set ok, men spaghettien klistrer mega meget sammen, så jeg var nødt til at hælde en del mere vand på, og alligevel skulle retten have længere tid for at blive kogt
Madmusen
Øv hvor træls. Har kun fået positiv respons, medmindre man har glemt at røre rundt ca hvert 10 min? Gjorde du mon det??