Madmusen

Nudelwok med hot honey bacon

En lækker og nem wokret for hele familien

Denne nudelwok med Hot Honey Bacon er en nem og smagfuld hverdagsret, der kombinerer saftige nudler, sprøde grøntsager, æg og bacon med et sødt og spicy twist. Den er perfekt, når aftensmaden gerne må være hurtig at lave, men stadig føles som lidt mere end bare en klassisk wokret.

Hot Honey Bacon giver retten masser af smag og en skøn kombination af sødme, salt og lidt stærk varme. Baconen bliver sprød og karamelliseret, og sammen med de stegte grøntsager og nudler får du en virkelig lækker kombination af både smag og tekstur.

Jeg bruger ægnudler og spidskål som base, men du kan sagtens tilpasse grøntsagerne efter, hvad du har i køleskabet. Gulerødder, peberfrugt, broccoli eller edamamebønner vil også passe rigtig godt i retten. Det er netop noget af det bedste ved en wokret – den er nem at tilpasse og en oplagt måde at få brugt grøntsagsrester på.

Ingen bedømmelser
Samlet tid
35 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 400 g bacon cubes Hot honey
  • olie
  • 3 fed hvidløg skrællet og hakket fint
  • 400 g ægnudler
  • 400 g spidskål skyllet og snittet i tynde strimler
  • 3 stk gulerødder skrællet og skåret i tynde strimler
  • 2 stk forårsløg skyllet og skåret i skiver
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • 4 stk æg
  • 2 spsk sesam
  • 1 stk lime skåret i både
  • evt. frisk chili skåret i skiver

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Fordel baconen i et fad og steg i ovnen i 25 min. Tag fadet ud og fordel hot honey marinaden fra pakken. Steg yderligere 10 min
  • Kog nudlerne som angivet på pakken
  • Kom olie i en wok eller høj pande
  • Steg hvidløg og ingefær i et par min
  • Tilsæt nu spidskål, gulerod og forårsløg. Svitset par min mere
  • Tag grøntsagerne til siden i gryden og slå æggene ud. Rør dem sammen med grydeskeen. Krydr med salt
  • Vend herefter nudlerne i og vend alt godt sammen
  • Server med den stegte hot honey bacon, sesam og limesaft
  • Top evt. med skiver af frisk rød chili

Relaterede opskrifter

hurtig pastaret med bacon

15 min. pastaret med bacon og tomatsovs

Cremet pastasalat med æg og bacon

Cremet pastasalat med æg og bacon

One pot orzo med bacon og asparges 1

Orzo med bacon og asparges

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift