Madmusen
Mango dessert i glas

Mango dessert i glas

En skøn, nem og frisk dessert

Denne mango dessert i glas blev endnu bedre end jeg havde turde håbe på. Foruden at være nem, så er det en skøn kombination af den syrlige mango, knas fra makron og kiks samt cremethed fra fløden. Det kaldes også en trifli, fordi den bliver serveret i skiftevis lag.

En virkelig lækker og sommerlig dessert, som også er oplagt til påske pga. den fine gule farve (her kan du evt. tilføje lidt påskeæg på toppen).

Det her er sådan en dessert, som du hurtigt kan lave. Lav elementerne klar inden du får gæster og så skal den blot samles i glas eller skåle kort inden servering.

5 fra 3 stemmer
Samlet tid
15 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

Mango kompot

  • 250 g frossen mango i tern
  • 1/2 dl sukker
  • 4 tsk vand
  • 2 spsk citronsaft

Øvrige

  • 2 dl piskefløde
  • 60 g makroner
  • 4 stk digestive kiks ca. 60 gram
  • evt. 1 passionsfrugt til pynt

Sådan gør du

  • Kom mango, sukker, vand og citronsaft i en gryde og kog op. Lad simre ved lav varme i ca. 5-7 min
  • Tag op i en blender/minihakker og blend til en fin ensartet kompot. Lad køle af (må ikke være varm når desserten samles, så smelter flødeskummet)
  • Kom makroner og digestiv kiks i en frysepose og bank med en kagerulle eller lignende, så de bliver godt knust (men lav det ikke til pulver, det er lækkert med lidt knas)
  • Pisk fløden til let flødeskum
  • Find 4 glas eller skåle. Kom halvdelen af kiks/makron i bunden, herefter fordeles halvdelen af mango kompotten, fordel nu halvdelen af flødeskummet. Gentag det hele engang mere
  • Kom evt. frisk passionsfrugt på toppen som pynt og server straks

En dessert med variationsmuligheder

Det her er sådan en dessert, som kan varieres i smag. Du kan eks. vælge at bruge nogle andre kiks eks. bastogne eller chokoladekiks. Du kan også bytte mango ud med andre frugter eks. rabarber, jordbær, blåbær eller hindbær. For ekstras crunch kan der drysses med lidt friskhakket daim på toppen.

Se også den lækre dessert i glas nutella banan trifli

Mango dessert i glas

Relaterede opskrifter

Jordbær/rabarber dessert i glas

EM dessert – frugtsalat med råcreme

Nytårsguide – alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert

Kommentarer til opskriften

5 kommentarer
  • 5 stars
    Dejlig dessert, mange tak…brugte ikke portionsskåle, kun én stor for 8, som var fint…næste gang skal jeg kun have makroner🌞

  • 5 stars
    Denne mangodessert er virkelig en fornøjelse! Den er både frisk, cremet og smukt anrettet. Opskriften er nem at følge og kræver ikke mange ingredienser. Resultatet er en lækker og sommerlig dessert, som imponerer uden at være besværlig at lave

    • A

      Mange tak for den dejlige tilbagemelding Lars. Det er så rart at høre, hvordan opskriften opleves ude i andre køkkener. God påske. Hilsen Josephine

  • 5 stars
    Det er en fantastisk skøn dessert har lavet den 2 gange og er vild begejstret

    • A

      Det varmer virkelig Anni. Tak for din fine anmeldelse 🥰 Hilsen Josephine

5 from 3 votes

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift