Madmusen
Kyllingespyd med parmesan og hvidløg

Kyllingespyd med parmesan og hvidløg

Saftige og lækre spyd

Kyllingespyd med parmesan og hvidløg er en nem og smagfuld hverdagsret. De er fulde af smag og saftige. Jeg laver dem i min airfryer, men de kan lige så nemt laves i ovnen.

Kylling og hvidløg er i forvejen et perfekt makkerpar, og når du så tilføjer revet parmesanost, får du en rig og umamifyldt smag, der gør disse spyd uimodståelige. Kombinationen af krydderier, ost og den møre kylling giver en perfekt balance mellem saftighed og sprødhed – især når de tilberedes i airfryer, som får dem til at blive let gyldne og karamelliserede på overfladen uden at tørre ud.

Kyllingespyd med parmesan og hvidløg – serveringsforslag

Opskriften kræver få ingredienser og minimal forberedelsestid, hvilket gør den ideel både til travle hverdage og som et festligt indslag på middagsbordet. De kan serveres med en frisk salat, bagte kartofler eller måske en hjemmelavet dip – fx en cremet aioli eller en let yoghurtdressing.

Uanset om du er nybegynder i køkkenet eller bare elsker opskrifter, der smager af meget uden at kræve det store, så er disse kyllingespyd et sikkert hit. Og som en ekstra bonus er de også velegnede til både børn og voksne – alle elsker dem herhjemme!

Ingen bedømmelser
Forb. tid: 10 minutter
Simretid:12 minutter
Samlet tid
22 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 600 g kyllingebryst
  • 2 spsk olie

Krydderi til kylling

  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk paprika kan undlades
  • 1 tsk salt
  • friskkværnet peber

Hvidløgssmør

  • 40 g smør
  • 1 fed hvidløg hk fint
  • 20 g parmesan fintrevet
  • frisk persille hakket
  • 1/2 stk citron

Køkkenredskaber

  • 4 spyd

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i tynde aflange skiver 
  • Kom kyllingen i en skål med olie og hæld krydderierne på. Bland godt sammen.
  • Kom kyllingen på spyd
  • Kom i airfryer ved 180 grader i ca. 12-14 min
  • Smelt smørret i en gryde
  • Tilsæt de øvrige ingredienser deri
  • Når spydene er færdigstegte pensles med hvidløgssmørret 
  • Server med citronsaft på
Kyllingespyd med parmesan og hvidløg

Relaterede opskrifter

Kyllingespyd

de bedste kyllingespyd i air frier

De bedste kyllingespyd

Citronmarinerede kyllingespyd

Kommentarer til opskriften

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift