Denne ret er oprindeligt fra Indonesien, men kan fåes i stort set hele Asien. Den krydrede marinade gør kyllingen utrolig saftig og smagfuld. Peanutbutter dippen høre ligesom til og tilbehør kan du variere. Server blot grønt eller evt naanbrød til.
Ingredienser
Kyllingespyd med marinade
- 1 spsk gurkemeje
- 2 spsk karry
- 3 spsk olie
- 2 spsk soya
- 1 spsk fiskesauce
- 1 fed hvidløg, hk fint
- 2 spsk brun farin
- 2 spsk limesaft
- 600 g kyllingebryst skåret i små tern/stykker
- Smør/olie til stegning
Peanutbutter dip
- 1/2 dl peanutbutter
- 1/3 dl kokosmælk
- 1/2 spsk soya
- 1 tsk revet ingefær
- 1 tsk limesaft
- 1 tsk sukker
- 1,5 spsk vand
- evt. salt
Sådan gør du
Kyllinge spyd
- Bland ingredienserne til marinaden sammen og vend sammen med kyllingestykkerne.
- Kom på køl i skål/frysepose i min 30 min
- Steges i fedtstof på en varm pande 1-2 min (for stegeskorpe) og yderligere ca. 4-5 min ved middelvarme. Tiden variere alt efter størrelsen på kyllingen, du kan evt teste et spyd og sikr at kyllingen er gennemstegt
Peanutbutter dip
- Blend det hele sammen i en minihakker eller blender
- Smag evt. til med salt og limesaft
Maiken Hoffmann
Kan man lave kyllingen uden spyd?
Madmusen
Hej Maiken. Du kan sagtens lave kyllingen uden spyd. vh Josephine
Friske forårsruller med tempura rejer - inkl. video for rulleteknik
[…] Du kan lave forskellige dip dertil eks. sur/sød sovs eller peanutbutterdip https://madmusen.dk/2022/03/20/kylling-satay-med-peanutbutter-dip/ […]
Friske vietnamesiske forårsruller - Madmusen
[…] Det er lidt tid siden, jeg havde lavet de her sidst – men havde helt glemt hvor lækre og nemme de er. Fyldet kan varierer så meget, så du kan få tømt grøntsags skuffen. Jeg lavede en simpel soya dip til. Du kan også guacemole, sød chilisovs eller peanutbutterdip til https://madmusen.dk/2022/03/20/kylling-satay-med-peanutbutter-dip/ […]