Madmusen

Jordbærkoldskål

Det her er en skål fuld af sommersmag! En herlig hjemmlavet koldskål med friske jordbær

Jeg har tit haft lyst til at prøve koldskål med jordbær, men var først i går jeg kastede mig ud i det. Jeg laver for det meste altid hjemmelavet koldskål, da det er nemt og man kan styre hvor sød/syrlig den skal være. Jordbær i koldskål er super lækkert, min kærestes kommentar var ”Det er den bedste koldskål jeg nogensinde har fået”. Kast dig ud i det, det tager kun 10 minutter.

TIP: Du kan servere den for store og små med sugerør , som en slags smoothie – undlad da ca 2 dl tykmælk for en lidt tyndere konsistens

 

Ingen bedømmelser
Samlet tid
10 minutter
Serveringer 4

Ingredienser

  • 1 liter kærnemælk
  • 1 liter tykmælk
  • 6 stk past. æggeblommer
  • 10 spsk. sukker
  • 1 stk vanillestang eller 1 tsk vanille essens
  • 500 g friske jordbær evt lidt friske til pynt
  • kammerjunker til toppen

Sådan gør du

  • Pisk æg og sukker luftigt i en skål.
  • Flæk vanillestangen over og tag kornene ud og op i skålen.
  • Piskes i æggemassen.
  • Skyl jordbærrene og skær toppen af. Halver evt. de største.
  • Hæld jordbærrene i en blender og tilføj evt kærnemælken hvis den mangler væske for at kunne blende helt tyndt. Blend det indtil jordbærrene er blendet til en jordbær”sovs”
  • Bland jordbærmassen med æggemassen. Tilføj kærnemælk og ymer og rør det hele godt sammen.
  • Serveres evt med friske bær på toppen (evt lidt håndmaste jordbær og kammerjunker

Relaterede opskrifter

Koldskål

Hjemmelavet lyserød guf

brownie med hvid chokolade creme og jordbær

Louis sommerkage

Kommentarer til opskriften

1 kommentar

Skriv en kommentar

Bedømmelse af opskrift