I ved vidst efterhånden godt, at jeg elsker det asiatiske køkken. Men jeg har faktisk aldrig lavet sur/sød sovs eller dybstegt mørbrad.
Jeg siger jer at det var lækkert. Kødet var super mørt indeni men pakket ind i den sprødeste skorpe og en klistret sur/sød sovs.
Ingredienser
Sur/sød sauce
- 4 spsk ketchup
- 2 spsk soya
- 2 dl brun farin
- 1 tsk salt
- 2 spsk eddike jeg brugte lagereddike
- 2 dl ananasjuice
- 3 spsk majsstivelse
- 1/2 dl vand
Grønt og ris
- 2 peberfrugter skåret i grove tern (jeg brugte rød og grøn)
- 3 skiver ananasringe skåret i små stykker
- Ris til 4 Pers følg mængde og opskrift på pakken
Dybstegt svinemørbrad
- 1 svinemørbrad ca. 500 g
- Salt og peber
- 1,25 dl mel
- 0,75 dl majsstivelse
- 1, 25 dl danskvand
- 3-4 dl solsikkeolie til stegning
Sådan gør du
Grønt og ris
- Jeg serverede peberfugten rå, men ellers kan du stege på en pande i lidt fedtstof, til peberfrugten bliver en smule blød
- Sæt vand over til ris og kog efter ansvisningen
Sur/sød sovs
- I en gryde kommes ketchup, soya, brun farin, salt, eddike og annasjuice i.
- Lad det koge op ved middelvarme indtil farinen er smeltet
- I en skål piskes majsstivelse godt sammen med vandet og hældes i gryden
- Rør rundt og lad blive på varmen indtil der tykner og tag derefter af
Dybstegt svinemørbrad
- Afpuds svinemørbraden for sener og skær i skiver, del hver skive i 1-2 stykker (på størrelse med en 5 kr)
- Krydr kødet med salt og peber
- Kom olien i en pande ved middel/høj varme og lad den begynde at boble
- I en skål blandes mel, majsstivelse og danskvand og kødet dyppes med det samme deri og kommes direkte over i panden med olien
- For at sikre at kødet steger og ikke koger på panden, er du nødt til at dele det op og stege af 2-3 portioner
- Det skal steges ca 1,5 min pr side
- Kødet tages op når det er gyldent og sprødt
- (skær evt over og tjek den er gennemstegt)
- Serveres i en skål med ris, grønt, sovs og kød på toppen (eller kød ved siden af – vent med at blande det før inde ved bordet, så kødet forbliver sprødt)
Dorthe
Retten smager skøn.
Jeg stegte ganske lidt rød-og grøn-peber stykkerne med et par løg skåret i kvarte og blandede det op i sovsen sammen med kødet. Det fungerede godt for mig.
Britt Terney
Tænkte også med det samme at det er meget farin til den mængde eddike, hvis det skal være sur-sød sovs. Men ellers lyder opskriften lækker og skal prøves!
Madmusen
Det var der der fungerede her. Du kan altid prøve med en version med mindre ☺️
Pia Mogensen
Hej
2 dl brun farin er det ikke for meget?
Har lige lavet opskriften og den var MEGET sød.
Med venlig hilsen Pia
Madmusen
Hej Pia
Dobbelttjekkede lige i mine noter, den er god nok. Øv at du synes den var for sød, det fungere for mig.
God aften
Vh josephine