Jeg fik en sous vide (et kar man fylder med vand, kommer noget vakuumpakket mad ned i eks. noget kød og tilbereder ved en konstant temperatur over længere tid). Jeg havde glædet mig til at tilberede en steg i den, fordi den skulle blive super mør. Og hold da op det smagte skønt. Lavede kartoffelrösti til og lilla salat. Server evt. sovs til.
Ingredienser
- 1 kg roastbeef
- 3 tsk. salt
- 2 tsk. peber
- Smør til stegning
Rösti
- 10 stk mellemstore kartofler
- 1 stk lille løg revet fint
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
- 3 æg
Lilla salat
- 3 stk rødbeder
- 1/2 stk rødkål
- 1 stk rødløg
- 1 stk granatæble
- 1 spsk. saltede cashewnødder
- 1 dl lagereddike
- 1 dl sukker
- 1 spsk. honning
- salt og peber
Køkkenredskaber
- Vakuumposer og en sous vide
Sådan gør du
- Tag roastbeefen og krydr med salt og peber. Kom den i en vakuumpose. Stil sous viden til 55 grader. Lig roastbeefen i vandet i 4-5 timer.
- Når stegen er færdig, tages den ud af vakuumposen og grillet på alle sider på en meget varm pande med lidt smør, så den får stegeskorpe.
- Skær i tynde skiver.
Rösti
- Skræl kartoflerne. Riv dem på et rivejern og vrid dem i et viskestykke fri for overskydende væske (eks. i et viskestykke). Kom dem op i en skål.
- Skræl løget og riv det sammen med hvidløget , og kom i skålen
- Drys salt, peber og kom æg ned i skålen, bland alle ingredienserne sammen.
- Find en pande, kom lidt fedtstof på og kom 1 spsk. kartoffel på panden og fordel dem ud som små pandekager. Steg dem gyldne i ca. 3 min pr side.
Lilla salat
- Tænd ovnen på 180 grader. Skræl rødbederne, skær dem i mindre tern. Kom dem på en bradepande med bagepapir, hæld honning, salt og peber på rødbederne. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 min.
- Skræl løget og skær det i skiver/både.
- Kog sukker og eddike i en gryde, til sukkeret er opløst. Hæld det i en beholder og kom rødløget deri. Stil på køl og lad det trække.
- Hak rødkålen i tynde strimler.
- Tag rødbederne ud af ovnen og afkøl. Kom dem i en skål og bland dem med løgene (som tages op af eddike lagen) og rødkålen.
- Skær granatæblet over og bank ‘kernerne’ ud i hånden og ned i salaten. Tilføj de saltede cashewnødder kort inden servering.
Stine
Hej 🙂
I salaten skriver du sukker to gange? Jeg gætter på at der skal stå 1 spsk. honning, men vil lige være sikker? 🙂
Madmusen
Hej Stine. Jeg kan godt forstå det var forvirrende. Har rettet i det nu. Honningen er til rødbederne i ovnen. 1 dl sukker er til lagen med rødløgene.
Dorte
Hvor meget rødkål skal der i?
En salat der ser virkelig lækker ud.
Madmusen
Tusind tak. Du skal bruge 1/3 rødkål
Nytårsguide - alt fra snack, drink, forret, hovedret og dessert - Madmusen
[…] Sous vide roastbeef med rösti og lilla salat […]
Marokansk couscous salat med myntedressing – Madmusen.dk
[…] Nu er du klar til at servere. Jeg serverede det med sousvide tilberedt Roastbeef https://madmusen.dk/2017/01/17/sous-vide-roastbeef-med-rosti-og-lilla-salat/ […]